Jette vågner klokken 4.00 og står op for at lave kaffe, vækker Stig 4.30 – det er tid til at pakke det allersidste sammen og forlade Waikiki.

Vi tjekker ud af hotellet klokken 5 – og kører med den bestilte taxi til lufthavnen. Det regner og hvem gider også være på Hawaii i regnvejr 😲

Kursen er nu sat mod USA’s østkyst og San Francisco.

Med landing af UA 072 i San Francisco kl. 14.20 er det formentlig også blevet lidt køligere - men dog ikke vinter - og vi glæder os til bl.a. at se Golden Gate Bridge og de Californiske vinmarker.
 

Efter en meget turbulent 5 timers flyvetur lander vi i San Francisco klokken 12.30 og stiller urene 2 timer frem, finder en taxi og er ved hotellet ved 3-tiden.

Igen en hurtig indkvartering på hotellet, som ligger lige ud til bugten.

Vores udgangspunkt er Argonaut Hotel, som har en af de bedste beliggenheder i San Francisco, da det ligger ved Fisherman's Wharf og har udsigt til Golden Gate Bridge.

Hotellet er indrettet i en lagerbygning fra 1907, og noget af det originale interiør er bevaret og spiller sammen med det gennemførte moderne maritime design.
http://www.argonauthotel.com/ 
 
Fra vores værelse kan vi se Alcatraz og med lidt besvær Golden Gate Bridge, et flot syn.

Vi pakker lynhurtigt ud og går os en tur i nærområdet. Godt at vi fik vores cowboybukser på igen, men den vindjakke vi lige tog over os og Jettes bare tæer var nu lige lidt nok……… Godt nok skinner solen, men det er ikke Hawaiitemperatur! Nå, vi kan jo også lige så godt vænne os til det.

Vores hotel ligger ved Fischermanns Wharf, som i tidligere tider var her alle fiskerne landede deres fisk og al øvrig havnetrafik foregik.

Der landes fortsat fisk her, men samtidig er området omdannet til en vældig turistattraktion med masser af butikker, restauranter, museer, forlystelser m.v. Det er også endestationen for kabelsporvognene. 

Og endelig ligger det for foden af de stejle gader, som går op til San Franciscos centrum.

Alt i alt en fornøjeligt og meget interessant kvarter, som vi tog i besiddelse i nogen tid, før kulden blev for meget.

Derfor vendte vi tilbage til hotellet – lige i rette tid til vinsmagning. Dette foregår hver dag på hotellet mellem kl. 17-18 😀

Vi havde ellers lovet os selv – ikke mere vin på denne ferie, meen når de nu lige frem står dér og serverer det………

Vi delte et par glas og gik så på værelset, for at finde noget mere tøj. Selv om vi havde været tidligt oppe, var det for tidligt at gå i seng klokken 19.

Restaurantmad havde vi stadig ikke lyst til, så vi slentrede igen en tur i området, denne gang den modsatte vej ned til Pier 39. En mole som i dag er omdannet til et kæmpe forretnings- og restaurantområde.

Så undervejs lidt på butikker og menneskeliv, som her ved 20-tiden så småt er ved at tynde ud.

Ved Pier 39 holder også en stor mængde af søløver til. Der er lagt en masse pontoner ud i vandet til dem, og herfra ligger de og nyder det, når de ikke plasker rundt i vandet. Det var meget mørkt, så vi kunne ikke rigtig se dem, men høres – det kunne de! Godt vi ikke bor nabo til dem………. Dem må vi ned og studere nærmere ved dagslys. Ifølge skiltene på kajen holder der mellem 100-500 vilde søløver til i området, som er meget fiskerigt. Det helt store spisekammer for en voksen søløve.

Turen fortsatte hen forbi alle fiskerestauranterne med de største krabber og hummere vi nogensinde har set. Især krabberne er en meget anerkendt specialitet her i San Francisco - ærgerligt at Jette ikke spiser fisk, men det hindrer ikke, at vi må på fiskerestaurant én af dagene mens vi nu er her.

Aftensmaden udsatte vi til i morgen og vendte i stedet hjem til en kop kaffe på hotellet og en dejlig seng ved 22-tiden.

I morgen er der atter en dag…………

	En 7-årig dreng i en næsten 62-årig mands krop!!!!

Vi – dvs. Stig sov længe. Jette vågnede som sædvanligt tidligt og satte sig til at opdatere rejsedagbogen. Der var ikke lagt planer for dagen, og vi var enige om blot at tage dagen som den kom.

Ved 9-tiden vågnede Stig - og Jette var meget betimelig også blevet færdig med opdateringen (bortset fra at ligge billeder på), så efter badning, gik vi ned for at få morgenmad, som til modsætning for alle de andre hoteller ikke var buffet, men valg fra a’ la carte kort. Over morgenmaden snakkede vi om, at dagen bare skulle bruges til at finde ud af hvordan San Francisco så ud, samt til at købe et 7-dages kort til de offentlige transportmidler, heri inkluderet kabelvognene.

Så efter morgenmaden gik vi – belært af gårsdagens erfaring – op for at tage varmt tøj på. Vores naboer (med 2 larmende drenge) var flyttet ud af værelset og Stig (nysgerrig som sædvanlig) gik ind for at se værelset – og så gik det stærkt!

Vores hotelværelse har (som mange af de værelser vi har boet på) en Kingsize seng med 1 stor dyne, hvilket ikke lige er vores kop the. Stig sover meget  uroligt, og vi synes begge det er irriterende at dele dyne med hinanden. Det betyder at vores nattesøvn ikke altid er lige god i disse senge – og vi ved jo alle hvad en god nattesøvn kan gøre af underværker. MEN på naboens værelse var der ikke én, men 2 Kingsize senge, så inden Jette fik set sig om, havde Stig været i receptionen og byttet værelse.

Det blev derfor således til endnu en gang nedpakning af et hotelværelse og flytning til et nyt – ikke hotel – mne værelse. Men pyt, vi er jo ved at være eksperter i at pakke kufferter ned og ud…………….

Og så var det med at komme ud og se San Francisco. Vi startede med at gå over til kabelsporvognene for at købe 7-dages pas til Muni (San Francisco’s offentlige transportsystem).

Kabelsporvognene er en institution i San Francisco – og formentlig de eneste tilbageværende kabelsporvognene i USA – og måske i verdenen. Sporvognene bliver drevet fremad ved hjælp af et kabel i et spor under vejen, som føreren hægter sig på. De kører med en max. hastighed på 15 km. i timen, uanset om det går op eller ned ad bakke.

Føreren står midt i vognen og – ikke styrer – men bremser sporvognen med en bremsestang. Der er kun ét spor, derfor er der umiddelbart ikke noget at styre. Kabelvognen kan derfor heller ikke undvige, og drejer rundt om hjørnerne ved hjælp af sporskifter, som betjenes manuelt.

Der er i alt 3 linier med kabelsporvogne i byen, og ved endestationen for Powell-Hyde linien skal kabelsporvognen vendes ved håndkraft på en drejeskive.

Passagererne sidder dels ind i den delvis overdækkede vogn eller hænger ud på trinbrættet. Alle kan vist se billedet for sig fra talrige film optaget i San Francisco 🤭

Almindeligvis er køen ved endestationen for Powell-Hyde linien meget lang, men her til morgen var der næsten ingen kø, så vi blev enige om at tage kabelsporvognen ”down town”, altså til centrum af San Francisco.

Nu kender jeg (Jette) opskriften på verdens bedste foryngelseskur. 
Fra næsten 62 til 7 år på 30 sekunder……

Bare stil en mand op i forreste række på trinbrættet på en kabelsporvogn, så han kan lade som om han styrer vognen! Så bliver han fra mand til dreng på 30 sekunder 😀 .

San Francisco er bygget på et bjerg, og har nogle af de stejleste gader vi nogensinde har set i en storby. Og når en gade går op – går den også ned…………. Turen med kabelsporvognen var én stor oplevelse – og vi har allerede aftalt, at Stig skal have en hel dag her i byen, hvor han kan køre med sporvognen HELE dagen.

Men i dag stod vi af næsten ”down town” og slentrede det sidste stykke – op og ned – til centrum, hvor vi gik rundt og så lidt på byen. Vi fandt bl.a. et lækkert galleri med udstilling af bl.a. Miro, Picasso og Chagall, hvor vi brugte noget tid. Det begyndte at småregne og vi gik derefter videre til et kæmpe butikscenter, hvor vi gik indenfor i tørvejr.

Vi har set det i andre byer i USA og i nogle få storbyer i Europa. I underetagen af centeret er der fødevaremarkeder, hvilket betyder, at der dels er nogle kæmpe supermarkeder (kun med fødevarer), hvor man også kan købe færdigretter til at spise på stedet eller medbringe. Alt lige fra lækre salater, kødretter, pasta, supper, frugter, oliven, kager, brød, sandwich m.v. . Derudover er der en lang række af fast-food boder. Og i centrum af det hele er der borde og stole. Det er underligt, at de store butikscentre i Danmark ikke har taget denne idé til sig. Det er både sjovt og indbydende at gå rundt og se på. Frokosten sprang vi dog over, da vi kort tid forinden havde været på café og fået en kop kaffe og en bolle, så det var ikke sulten der plagede os.

Vi gik atter ud på gaden g slentrede videre. Ville se et byområde ”SoMa”, ét af de hotteste steder i San Francisco, hvor der blandt andet skulle være en masse gallerier, restauranter og andre steder man skal komme for at blive set.

Regnen tog imidlertid til og vi ændrede planen, og gik den mere lige vej ned mod havneområdet. Undervejs var der heldigvis en ”Suppebutik”, hvor vi gik ind for at komme lidt i læ og få en gang chili con carne til frokost, mens regnen stilnede lidt af, så vi kunne komme videre.

Ude på gaden igen så vi igen storbyfænomenet – højhusbyggeri ved siden af gamle ”høje” huse.

8-etagers bygninger i gammel stil syner ikke af meget ved siden af nye 60-etagers bygninger i glas og stål!!!

For enden af gaden – Market Street – lå vores næste mål, Ferry Building, som oprindelig var porten til San Francisco, men i dag huser byens største – og mest udsøgte – madvaremarked. Det er indendørs, har spændende butikker med alt i gode madvarer og –tilbehør, OG der var læ for regnen.

Vi gik rundt og så på alle de gode og lækre ting, købte noget godt ost, dadler, oliven, brød og rødvin, før vi gik ud og tog den første – ikke kabelsporvogn – men almindelige sporvogn hjem mod vores hotel.

Undervejs stod vi af ved Pier 39 for at se på søløverne i dagslys. Heldigvis var det igen blevet tørvejr, så bagefter kunne vi gå stille og roligt hjem til hotellet og få nøglen til vores nye værelse.

Klokken var ved at blive 17 – lige i tide til at komme til hotellet daglige vinsmagning. Vi fik smidt os i et par liggestole i hotellets lobby og nød et par glas god rødvin eller 3! – før vi vendte tilbage til værelset og endnu en gang udpakning af kufferten.

Dækkede op med vores ost og rødvin som vi indtog sammen med en rigtig tåreperser-film med bl.a. Catherina Zeta-Jones - og så var det endnu en gang blevet sengetid.

Jette startede dagen med stille og roligt at få opdaterede rejsedagbogen og fotogalleriet, mens Stig nød sin skønhedssøvn.

Først ved 9-tiden vågnede han og vi åbnede skodderne for vinduet, for at lade morgenlyset strømme ind på værelset, HVAD var nu det for noget😥. Det ikke bare regnede, det regnede ned i stride strømme. Så meget at vi ikke engang kunne se Alcatraz længere!

Altså var der kun ét at gøre, tage den med ro. Vi spiste morgenmad på værelset, fik opdateret de sidste fotos, skrevet lidt mail, spillet lidt computer. MEN en ferie skal jo ikke tilbringes på et hotel, så ved 11-tiden klædte vi os på – så godt det nu var muligt – allierede os med hotellets paraply og gik ud i regnen. Dagen blev sat af til kørsel i kabelsporvogne.🤩

Fordelen ved regnen var, at der ingen nævneværdig kø var ved kabelvognene………. Vi fik en plads på endeperronen, hvor vi kunne stå i læ og nyde synet af en regnvåd storby, mens vi kørte ”down-town”.

Det ikke bare regnede - det stormede også ret kraftigt, og undervejs så vi store grene knække af træerne som tændstikker. 

Sidst på dagen erfarede vi faktisk via TV, at stormen som ramte hele bugten var én af de værste storme i området i 50 år!  1 mill. mennesker var ramt af strømsvigt, veje brød sammen pga. vandmængderne, 4 store lastbiler væltede rundt på San Rafael broen, huse blev totalt oversvømmede, hjemløse blev revet med af vandmasserne i floder osv. osv.

Det føltes ikke så slemt inde midt i centrum af San Francisco, men slemt var det alligevel!

Ved sporvognens endestation stod vi af og gik over i et kæmpestort butikscenter. Paraplyen holdt ca. i 30 sekunder, så var den ikke paraply længere….

Fordelen ved et butikscenter er, at der er tørvejr, så vi gik rundt i en times tid. Så lidt på butikkerne (uden at købe noget) og endte nede i fødemarkedet, med en gang varm kyllingesuppe, før vi igen listede os udenfor i det stadig regnende San Francisco.

Sprang let og elegant på en ny kabelsporvogn, skiftede til endnu én, stoppede og fik kaffe, på en vogn igen og på den måde fik vi kørt med alle linierne og fik samtidig set byen i tørvejr.

Sidst på dagen var regnede stilnet så meget af, at vi endelig kunne bruge vores gå-ben lidt, så vi endte på det arbejdende Kabel Sporvogns Museum, hvor man bl.a. kan se de KÆMPEstore tandhjul som trækker kablerne under sporvognene.

4 tandhjul i alt, 1 for hver linie. Det længste kabel er ca. 7 km. i alt! 
Samtidig fortæller museet sporvognenes historie og hvordan systemet virker. Meget spændende museum, som absolut kan anbefales – og så er det gratis at besøge.

Efter besøget var regnen og blæsten næsten stoppet OG vejen mod hotellet gik nedad, så endelig kunne vi få lidt motion, og gik derfor hjemad, samtidig med at vi fik set byen på en anden måde.

Desværre konstaterede vi også undervejs nogle få af resultaterne fra dagens storm – flere store, friske træer var simpelthen væltet omkuld og havde lagt sig på tværs hen over gaderne og de underliggende biler…………

Hjemme på hotellet ved 17-tiden og tid til vinsmagning. Jette har ikke kunne tåle vejrskiftet og er blevet godt snottet, så vi blev ikke hængende ret længe i lobbyen, men forsvandt til vores værelse og under dynerne, indtil vi ved 20-tiden listede over på den modsatte side af gaden og fik en gang hurtig pasta – og så tilbage under dynerne og studere fjernsynet, med resultaterne af dagens storm.

Stormen og regnen varer ved week-enden over, men dog med knap så voldsom styrke. HURRA for at have forladt Hawaii………………

Tog kabelsporvognen op til Lombard Street. En af byens stejleste gader og gaden med flest hårnålesving – anvendt i utallige biljagter.  Utroligt at se hvordan bilerne kommer rundt i disse hårnålesving, når gaden er så stejl.  

For enden af Lombard Street ligger Coit Tower – så vi gik hele vejen.

Det lyder ikke af meget, men når gaden er 4-5 km. lang samt går op og ned i en hældningsgrad der får bakken i Gudhjem til at være det rene vand, så er den meeget lang. Læg dertil regn i stride strømme, blæst om hjørnerne og en forkølelse i anmarch. Det VAR en lang tur, men vi gennemførte og nåede både Telegraph Hill og Coit Tower. De bedste udsigtspunkter i byen – i klart vejr.

Herfra blev det bussen ned til byen, en tur i Bloomingdales og kælderen for at få suppe, og så var Jette færdig for i dag.

Klokken 14 var vi tilbage på hotellet. Jette blev puttet under dynen og Stig gik hen for at se til søløverne, gadelivet m.v.

Jette blev under dynen resten af dagen og aftenen med, så aftensmaden til Stig blev lidt osterester og vin fra vinsmagningen i Lobbyen.

Efter en lang og rædselsfuld nat, hvor vi overvejede natlæge m.v. blev det søndag formiddag – og tørvejr.

Jette er stadig syg, men da det også er kedeligt at ligge på et hotelværelse i ferien, pakkede vi os godt ind og tog med færgen til Alcatraz – den gamle fængselsø midt i San Francisco Bay, hvor ingen – så vidt vides - er flygtet fra i live.

Vi gik rundt om øen og besøgte derefter selve fængslet med en audio-guidet tur. En meget spændende oplevelse, hvor vi fik indsigt i livet i fængslet og de forsøgsvise flugter som fandt sted fra Alcatraz.

Selvom det var et fængsel og de mennesker som tilbragte tiden dér, oftest selv var skyld i deres egen situation, var det uhyggeligt at se, hvor små cellerne var, side om side og bygget ovenpå hinanden i 3 etager.

Isolationsgangen og de ”særlige” isolationshuller uden nogen form for lys var særlige uhyggelige at se nærmere på.

En meget oplevelsesrig tur var det at være på Alcatraz! – med stof til eftertanke. Vi var tilbage på fastlandet ved 15-tiden og gik hen til bageren Boudin, for at få dagens frokost. Boudin er en hel speciel bager, hvor man bl.a. kan få suppe serveret i en brødbowle…………… Det måtte prøves – dvs. det var kun Stig som spiste. Jette har stadig ingen appetit og spiste næsten ingenting, og lige så hurtig Stig var færdig med at spise, vendte vi næsen hjemad og fik Jette i seng.

Heller ikke i aften var der energi til at gå ud og spise…..så det bliver efterhånden billigt at være i San Francisco!

Vi vågner til et fantastisk syn – sol og blå himmel over San Francisco 😎 Planen er straks klar, vi skal på cykler over Golden Gate Bridge!

Lige ved siden af hotellet ligger et cykeludlejningsfirma. Her lejer vi 2 mountain bikes og bliver udstyret med et kort over cykelruten hen over broen og videre til Sausalito og Tiburon. Ture på hhv. 5, 13 og 26 km.

Vi starter med broen først og cykler i et meget roligt tempo mod Golden Gate Bridge ad en særlig cykelrute langs med bugten. De fleste steder er terrænet rimeligt tilgængeligt, men nogle steder må vi af cyklen og trække op ad bakkerne………. Specielt Jette har det svært med sin vejrtrækning pga. sin forkølelse. Men vi kommer hen til broen og over den. Stig trækker sin cykel hele vejen, så nu kan han sige, at han er gået over Golden Gate……… mens Jette foretrækker at cykle lige så stille.

Det er helt utroligt at se så stærk en strøm der er ved broen, som jo også er udgangen til Stillehavet fra San Francisco Bay. I det hele tiden var det en god oplevelse at passere denne gyldne bro, vi jo altid har hørt og læst så meget om. 

På den anden side af broen får vi os et smukt syn ind over San Francisco – sådan ser den ud en smuk solskinsdag  ikke noget at sige til, at byen betager mange, med sine stejle gader og flotte huse!  

Vi bliver enige om af fortsætte turen til Sausalito og så evt. tage færgen tilbage derfra, så vi tramper videre i pedalerne og ender ved en café, hvor Stig får sin sædvanlige gang suppe og Jette et kop varm kakao.

Klokken er blevet 13.30 og det er tid til rådslagning – færgen hjem eller cyklen videre…………. Jette er træt, men alternativet er at tage hjem i seng på hotellet og vi har jo ferie, så – vi bliver enige om, at køre stille og roligt videre til Tiburon. En køretur mere på 13 km, som vi håber er uden for mange bakker…….

Det var turen også de først 7-8 km, men så kom velhaverkvarteret OG bakkerne. Husene var megastore og flotte, bakkerne knap så store, men alligevel. Nå, der var ikke andet at gøre end at stå at cyklerne og trække op ad bakkerne. Jette gispede noget efter vejret og Stig mente på et tidspunkt, at det var 3 gribbe som fulgte efter hende

Men endelig var Tiburon og færgen til San Francisco i sigte. Det var blevet sidst på eftermiddagen, solen var væk og det begyndte at blive rigtig koldt igen, så vi var glade da færgen endelig kom og vi kunne vende tilbage og aflevere cyklerne. -  Men lidt synd for Tiburon, som var en kø lille by, der nok var et besøg værd på ethvert andet tidspunkt........

For en gangs skyld gik vi også ud og spiste en hurtig gang aftensmad, før vi vendte tilbage under dynerne. Nu var Stig nemlig også begyndt at fryse og have ondt i halsen……………

Vågnede atter til en regnvejrsdag – Stig godt snottet og Jette stadig med en frygtelig hoste. Så vi slappede af på hotellet indtil vi sidst på formiddagen tog os sammen og gik en tur på Voksmuseum. Typisk regnvejrssyssel, men absolut ikke noget at råbe hurra for, når man har set Madame Tussaud i London. Bagefter tog vi kabelsporvognen ned til ”down-town”, hvor Stig fik sin sædvanlige suppe.

Det blev lidt opholdsvejr så vi blev enige om, at gå ud mod ”Castro”. Et særligt byområde som er kendt for sine mange bøsser og lesbiske samt fantastiske forretningskvarterer, men endnu engang blev vi overrasket af regnen, så det endte med at vi tog sporvognen – linie F.

Linie F markerer sig specielt ved at være en historisk linie, forstået på den måde, at alle sporvognene er gamle sporvogne som er restaureret og sat i stand af en gruppe frivillige. Nogle af vognene daterer sig tilbage til Milano i 1880’erne…………. Linie F kører mellem Fischermanns Wharf og Castro, så det var lige på vores vej!

Vi sprang på et sporvogn ud til endestationen Castro og skiftede til en anden, som kørte os tilbage til Fischermanns Wharf med det samme. Her stod vi af ved Pier 39 og gik ind for at se Akvariet – en anden god regnvejrssyssel!

Hvor Voksmuseet var en stor skuffelse, var Akvariet til gengæld en oplevelse. Man går tørskoet rundt i et rør midt nede i et kæmpemæssigt akvarium, mens hajer, rokker og andre sjove fisk svømmer hen over hovedet på én.

Efter besøget gik turen til vores lokale supermarked for at købe halspastiller, vand og juice, så til bageren efter lidt brød og derefter hjem og på hovedet i seng. Dvs. Stig nåede lige at hente 2 glas rødvin i lobbyen til vinsmagningen – det var trods alt sidste gang, vi nåede at have denne oplevelse med os   – i morgen skal vi jo hjem 😥🙂.

I dag skal vi hjem og nu er det bare Stig som har det rigtig dårligt. Skidt tidspunkt, når vi skal sidde i en flyver i mere end 13 timer, men desværre ikke noget at gøre noget ved.

Han sover indtil kl. 10.30 og vi begynder herefter at pakke vores kufferter ned for sidste gang på denne rejse.

Får checket ud på hotellet og går os en lille tur og se på havnen og San Francisco Maritime Museum, herunder nogle gamle færger og fragtbåde, som bliver resteratureret og vedligeholdt ved frivillig arbejdskraft – FOR RESTEN  - det er tørvejr 🤩.
 

Tager en sidste tur med kabelsporvognen ned til ”down-town” og får – SUPPE! For derefter at tage linie F tilbage til hotellet.

En taxi til lufthavnen, check-in med United Airlines og nu sidder vi i flyet på vej mod Frankfurt. Stig med høj feber. Heldigvis har vi købt os til lidt bedre pladser på Economi Plus, så vi sidder rimeligt fornuftigt og hjem skal vi jo nok komme……………

Slutningen på ferien blev ikke helt som vi havde satset på!
 
San Francisco har mange ting at byde på og er en smuk by med - helt sikkert - mange spændende oplevelser. MEN når det regner og blæser så heftigt og i sådan en grad mere eller mindre hver eneste dag, samtidig med at vi begge blev ramt af sygdom, fik vi desværre ikke de mange oplevelser byen har at byde på.

Til gengæld var vi heldige, at opleve 2 af Stigs store rejseønsker – Alcatraz og Golden Gate Bridge – i tørvejr, hvilket har opvejet de andre ting til fulde.