BEMÆRK - ækvator og datolien passeres!!!

Vi stiger på shuttlebussen kl. 8.00 og tager igen til lufthaven. Foran os venter en 9 timers lang flyvetur hen over Stillehavet. Imponerende at man kan flyve i 9 timer og kun flyve hen over vand, vand og atter vand.

Det er en lang flyvetur, men endelig kl. 20.30 lander vi i Honolulu. I mellemtiden har datoen skiftet til den 21. december 2007 og vi er 11 timer bagud for dansk tid. Vi fik ligefrem vores ungdomssind tilbage………….

Også her er der en shuttlebus mellem lufthavn og hotel, og vi kender princippet. Ringer til hotellet, vi er her nu, og kort efter står der en chauffør og henter os.

Vel ankommet til hotellet og indkvartering får vi os en stille godnatdrink – i morgen skal vi atter tidlig op og til lufthavnen!!!!

	ENDELIG på HAWAII.........

Ja, så er det atter lørdag – nu kan vi da korrekt sige, at der er 2 lørdage i én uge…………..

Vi står tidlig op og gør os atter klar til at forlade endnu et hotelværelse. Shuttlebussen henter os kl. 8.00 og nu sidder vi i lufthavnen i Honolulu og venter på det lille fly, som skal bringe os til Maui efter ½ times flyvning.

Klokken 10.20 lander vi på Maui, får vores kufferter og henter vores lejede bil – en mørkerød chevrolet.

Maui kaldes også ”Valley Island”, ”Dal-øen”. Det er en stillehavsperle, som er skåret i terrasser og prydet med et tæppe af grønne planter og blomster, hvilket vi tydeligt kunne se, da vi fløj hen over den. Øen er omgivet af mange dejlige gyldne sandstrande – lige noget for os.

Vi fortsætter i vores lejede bil direkte til vort hotel Kanaapali Beach  med palmetræer, tropiske haver og hawaiiansk musik hver aften på en baggårdscene - gad vide hvad de mon vil synes om Ole Erling musik udført af Stig Schlünsen 😎. 

Vores værelse vender direkte ud mod Stillehavet, hvor vi forestiller os at skulle starte hver morgen med at studere alverdens smukke fisk.
http://www.kbhmaui.com/about/history.html
 

Uden besvær finder vi vejen til Kaa’napali og efter en times køretur, er vi fremme ved vores hotel – og bliver  indkvarteret på et dejligt værelse 50 meter fra vandkanten.

Stig kan ikke få armene ned af bare begejstring. Det hele er fuldstændigt, som han altid har drømt om.

Her er ca. 25 grader varmt, vandet ligeså, sandstranden stor med svajende palmer og masser af skønne ”sild”. Jo, her er skam også mange strandløver – en rigtig ”nationalpark” J.

Vi får hurtigt pakket ud, finder os lidt frokost og resten af eftermiddagen foregår i en liggestol, afbrudt af nogle dejlige badeture og kølige paraplydrinks. Vi har tjekket baren ud – der er 10 forskellige cocktails, som Jette ikke kender. De skal prøves alle sammen fra en ende af…..

Aftensmaden indtages på hotellets restaurant under åben himmel og bliver ledsaget af hawaiiansk musik og underholdning (ingen Ole Erling numre) og vi slutter i baren og prøver endnu 2 cocktails, før vi finder vores værelse og går i seng.

Den første dag på Hawaii har til fulde indfriet alle vores forventninger og her følger opskriften på Hawaiian Memories som vi fik af tjeneren:

1 great big smile

2 dances under the stars

3 scoops of Aloha with dinner

Season with personalized service

Top with a warm Mahalo

Her skal vi tilbringe dagene indtil den 27. december hvor vi flyver tilbage til Honolulu på Ohau med YV1003 kl. 10.30 .

	I behøver ikke lede mere ...Vi HAR fundet Julemanden!

I dag skal vi have en rigtig dasedag – vi vil ikke bevæge os længere end til hotellets restaurant, til stranden og tilbage til værelset 😀

Vi sov lidt længe – gik derefter ned og reserverede solsenge på stranden til den vanvittige pris af 150 kroner (så fik vi dem også en hel dag!) gik over og fik en dejligt gang morgenmad bestående af müsli, frisk frugt, brød, juice og kaffe og gik så på stranden.

Der har vi ligget hele dagen. Daset, læst, gået tur langs vandet, badet og snorklet. Vi har snorklet med farvestrålende fisk og dagens oplevelse – med en stor havskildpadde, som vi fulgte i næsten 20 minutter på dens vej under vandet. Helt utroligt at se på og følge med i.

Solen har bagt ned fra en skyfri himmel og det er helt underligt at tænke på, at det er juleaften i morgen.

Efter en god dag på stranden sidder vi nu og nyder det på balkonen – Stig med sin bog og Jette med rejsedagbogen.

Og imens sejler julemanden rundt med sine nisser i 2 kanoer på stranden……

Folk på hotellet har lyskæder op på altanerne, oppustelige julemænd og nisser som kravler op og ned i skorstene – Amerikanerne er s.. underlige……….

I aften skal vi igen spise på hotellets restaurant under åben himmel og således er en dag gået i vores ferie, hvor vi ikke har bevæget os uden for hotellets område.

Efter middagen kommer den søde bartender fra i går, "what do You want - two number four" - uhyggeligt. Vi er allerede blevet for kendte og accepterer tilbudet om 2 cocktails af den 4. slags på cocktailkortet

Og inden vi får set os om, få vi også smagt på nummer 5 - men så er det også slut. Vi har lovet bartenderne, at der også skal være noget til i morgen.

Og i morgen vil vi starte dagen med en lille  køretur og se lidt af øen Maui. 

Men tænk engang - når vi starter dagen, er I allesammen i Dammark ved at spise dejlig ande- eller flæskesteg, ris a'la mande og pakke julegaver ud

Vi vågner forholdsvis tidligt til bølgernes skvulpen nede på stranden – får en kop kaffe på balkonen og funderer lidt over, at alle hjemme i Danmark nu er ved at være færdige med at spise, og i gang med at danse om juletræet og pakke gaver ud……… har alle mon fået deres ønsker opfyldt og hvem fik mon mandelgaven? Vi snakker også lidt om, at vi egentlig ikke savner juleræset så meget, hvilket formentlig skyldes, at det hele er så anderledes herude på den modsatte side af jordkloden! På trods af, at julen herude også fylder temmelig meget…….

Efter en stille og roligt julemorgen pakker vi vores badetøj og snorkel-udstyr, går over og får lidt müsli og frisk frugt til morgenmad, henter den røde chevrolet og drager ud på landevejene.

Vi har planlagt at køre lidt på må og få op på den nordvestlige del af Maui og se lidt på strandene og naturen, men inden vi har kørt ½ time begynder det at regne, men det betyder jo ikke noget, når vi har ferie og sidder inden døre i en lukket bil………. Det er nu kun nogle byger, som kommer og går.

Det samme gør vi – undervejs på turen stopper vi først ved en strand, som er blandt én af de bedste på Maui. Det blæser temmelig voldsom og der er mange bølger, så almindelig badning er forbudt, men surferne er ude, og vi står lidt og nyder synet af deres forsøg med at ride på bølgerne.

Turen fortsætter og vi stopper ved nogle udsigtsplatforme og beundrer de fantastiske bugter og klipper.

Ved én af bugterne er der rigtig mange biler, og det viser sig, at vi virkelig er kommet til Surfernes Paradis – Honolua Beach er verdenskendt blandt surfere for sit blå vand og gode bølger. Der var helt utrolig mange surfere, som blot lå og ventede på surfbrættet i vandet på den rigtige bølge, for derefter at rejse sig op og ride med på bølgerne ind mod klipperne. Meget fascinerende og flot at se på, og fuldt forståeligt, at der var så mange tilskuere til synet.

Vi er faktisk nået til det, vi troede skulle være vendepunktet på køreturen, fordi en resterende del af vejen på kortet er markeret med stiplet linie, og således kun velegnet for 4-hjulstrækkere, men vejen ser fornuftig ud og derfor kan vi jo lige så godt fortsætte lidt endnu……

Australien var stort og flot på én måde, Hawaii er flot på en anden måde – men igen en natur som er helt ubeskrivelig. Vejen vi kørte ad, førte nu op omkring én af de mange vulkaner som hele Hawaii reelt består af – til højre for os lå hele tiden vulkanen med sine skråninger og grønne beplantning, til venstre for os klippeblokker som blev gennembrudt af Stillehavets enorme kræfter……… Ved flere af udsigtspunkterne var det meget tydeligt at det er en vulkanø, da der lå masser af lavastykker omkring os.

Vejen var fortsat asfalteret og rimelig god og vi fortsatte😮.
 
Hårnålesvingene blev dog flere og flere, vejen skiftede fra 2 spor til kun et, den anbefalede hastighed ændrede sig fra 40 km/t til 10 km/t og max. vægt over broerne til 3 ton……….. Hvad betyder det for et par danskere, som er vant til at køre i bjerge🤭.
 
Det blev også ligesom lidt mere besværligt at vende om – altså var der kun én vej, nemlig fremad. Ligesom i alle andre henseender i livet…………..

Men hold da k… - hvor var det en flot tur. Hvis det skal sammenlignes med noget i Danmark, må det blive Hammershus og Helligdomsklipperne på Bornholm, bare i en helt anden målestok.

Efter små 2 timers kørsel var vi fremme ved Kahului – byen med lufthavnen – og vi fandt et indkøbscenter, hvor vi så lidt på de travle amerikanerne, der havde travlt med sidste øjebliksindkøbene til ”Christmas Day”, vi hævede lidt flere kontanter og spise vores julemåltid:

2 pizzaer – en med champignon/ost og en med pepperoni/ost, dertil et glas vand og en appelsinjuice! Ja, vær I bare misundelige alle sammen, som har grovspist i danske julemad🤒………

Efter Kahului vendte vi snuden hjem til hotellet ved 17-tiden og en badetur ved vores egen strand.

Så var det ”morfar”-tid og omklædning. Det er jo trods alt juleaften.

Vi spadserede hen til en indkøbsområde i nærheden af hotellet, så lidt på butikkerne og fik en vaffelis med 2 kugler (i stedet for ris a’la manden), hørte på lidt hawaii-musik og gik så hjem til vores egen bar.
 
NU var det cocktail-tid – vi skal jo gerne igennem hele cocktailkortet.

Vores søde bartender var ved at blive bekymret, hun kunne ikke forstå at hun ikke havde set os hele aftenen…. Er det ikke bare dejligt? De andre gæster får deres cocktails serveret i plastickrus – men Schlünsen/Jessen får serveret i høje drinksglas. Vi behøver ikke engang at bestille noget – hun var helt klar over, at vi i dag skulle have 2 af nr. 6…. Og dernæst 2 af nr. 7, men så gik det også helt galt! For det første måtte vi kun betale for den ene drinks, dernæst fik vi gaver. En kløpind med en personlig hilsen og et specielt drikkekrus. Mon vi er ved at være for kendte i den bar?

Aftenen sluttede kl. 21.30 – der var aftengudstjeneste under åben himmel med over 300 deltagere…. Ikke lige noget for os, så vi vendte hjem til vores værelse og sidder nu og nyder det på balkonen.

En noget anderledes, men dejligt juleaftensdag og juleaften er slut. I morgen når alle gæsterne på hotellet fejrer Christmas Day, vil vi køre os en tur og finde nogle gode snorkelsteder………..

Vågnede til lyden af skønsang nede fra stranden. Vi stod søvndrukne op og gik ud på balkonen. Neden foran vores hotel stod en stor del af personalet iført nissehuer sammen med Julemanden og hans kone, og sang julen ind med nogle af julens amerikanske julesange.

Egentlig en god måde at starte dagen på sammen en kop kaffe og et glas juice!.

Efter en times tid tog vi os sammen, besluttede at pakke vasketøjet og klare ugens praktiske gøremål (tøjvask), mens vi fik vores morgenmad.

Vi HAVDE ikke lige tænkt på, at netop Christmas Day, vil alle amerikanerne også spise deres morgenmad på restaurant, så der var meterlang kø for at komme ind i morgenmadsrestauranten.

I stedet gik vi ind og bestilte en lille udflugtstur til onsdag, som er vores sidste dag på Maui.

Køen var ikke blevet meget mindre, så Stig stillede sig i venteposition og Jette gik over for at komme tøjet i tørretumbleren. Det hjalp - for i mellemtiden var Stig kommet helt frem i restauranten, og vi kunne endelig langt om længe få vores morgenmad…

Efter morgenmaden og tøjvask lod vi amerikanerne have deres Christmas Day i fred, og kørte i stedet op til den Nordvestlige del af øen - til Kapalua Bay, som skulle have en fantastisk bugt til at snorkle i.

Via Highwayen tog det ca. 20 minutter at komme derop og få bilen parkeret, og 10 minutter efter var vi på stranden klar til at bade.

Kapalua Bay er ikke en badestrand, men helt sikkert et godt snorkelsted. Kun få meter fra strandkanten forsvinder sandstranden og skiftes ud med sten og koraller. Det hele klemt inde i en bugt med lavaklipper. Det helt ideelle sted for fisk og skildpadder at leve.

Spyt i masken, vand og finner på fødderne og snorklen i munden – here we comes……….. Igen taler bøgerne sandt – der var meget at se på, masser af fisk og flotte koraller – samt skildpadder.

Dagens højdepunkt var oplevelsen af en skildpadde, som vi længe snorklede hen over, mens den lå helt stille nede på bunden. MEN da den så skulle op for at trække luft - rørte Stig ved den – ikke én, men to gange !!!!!!!!!

Vi blev på stranden i et par timer, så på menneskelivet omkring os, snorklede og slappede af. Selv om himlen var blå med få skyer, kom der ind imellem nogle heftige regnbyger på 2 – 3 minutters varighed. Men da vi var våde i forvejen, betød det ingenting. Folk blev da også bare liggende på stranden.

Ved 3-tiden begyndte der at komme flere og flere folk på stranden - julemiddagen var formentlig overstået - og vi blev enige om at pakke sammen og køre videre.

I stedet kørte vi til Lahaina, som indtil midten af 1800-tallet var hovedstad i kongeriget Hawaii.

På trods af at det var Christmas Day, var der masser af butikker som havde åbent, hvilket for en stor dels vedkommende nok skyldtes, at der i bugten lå en stort krydstogtsskib for anker med flere tusinder købelystne amerikanere…….

Vi fandt en parkeringsplads til bilen, og gik en tur i denne historiske by, fik os en hjemmelavet cheeseburger sammen med en ananassmoothies og kaffe på en cafe med udsigt over bugten.
Slentrede videre og nød solen og varmen. Der var sommerudsalg i byen, så Jette fik også investeret i 2 kjoler til den formidable sum af 200 kroner – i alt!

Var hjemme på hotellet igen ved 18-tiden, hvor det var tid til en slapper på balkonen, inden vi ved 20-tiden gik ned for at få lidt aftensmad 😥

Men – hov – vi havde ikke taget os i agt for, at det jo netop var Christmas Day…. Det betød, at der ingen à la carte servering kunne fås. Restauranten serverede kun den middagsbuffet, som var annonceret fra kl. 15 – 19… Dén havde vi valgt fra – for hvem spiser aftensmad kl. 15 om eftermiddagen ????? Det gør amerikanerne!

Heldigvis nåede vi grillbaren lige på falderebet og fik de sidste 2 hotdogs. Og baren havde stadig åben for øl og cocktails………

Vi (Stig) faldt i snak med en polak og hans unge kone, men Jette nåede dog at få ham stoppet, inden de begyndte at udveksle visitkort. Parret havde 3 små børn på 6, 7 og 8 år, -  og hun kunne lige forestille sig dem i Birkegården på uanmeldt visit i 14 dage! – det har jo ligesom været prøvet før med vores søde græske tjener Janis 😀.

Heldigvis lukker baren fortsat kl. 22.00 – og så var det tid til at børste tænder og se godnatfjernsyn.

Vækkeuret ringede kl. 7.30 – vi skal tidlig op, for vi skal ud og sejle med en stor katamaran-båd hele dagen.

Vi pakker en taske med vores håndklæder og snorkeludstyr, og går ned på stranden, hvor vi bliver samlet op af båden sammen med en masse andre gæster.

Om bord starter vi dagen med en dejlig morgenbuffet, og imens sejler vores kaptajn Steven os ud til første snorkelsted. Her snorkler vi igen med havskildpadder, og det er ikke længere et særsyn for os – utroligt så hurtigt man vænner sig til, at disse store dyr bare er i vandet under og sammen med én!

Efter en ½ times snorkling er vi atter på båden igen og fortsætter vores sejlads ud for Mauis kyst, mens vi nyder et glas juice og en kop kaffe.

Vi sejler en times tid og lægger anker ved snorkelstop nr. 2 – hvor vi samtidig skal have lunch. Her er knap så mange fisk at se på, men til gengæld nogle flotte koraller og vi er i vandet ½ times tid. 

Vender tilbage til båden og nyder bare bådens sagte vuggen. Imens er besætningen i gang med at grille pølser, kylling og hamburgere samt tilberede nogle gode salater. Frokosten indtages rundt omkring på dækket, mens alle sludrer med hinanden på kryds og tværs af de mange nationaliteter.

Efter frokost er det igen tid til at komme videre. Vi skal ud for at se efter delfiner og pukkelhvaler…..

Alle spejder ud over havet og pludselig følger vi en flok på 5 delfiner, som i lang tid følges med os langs med skibet. Vi har altid forestillet os delfinen som en forholdsvis "lille" fisk, men disse 5 delfiner var faktisk i en pæn anselig størrelse. De svømmede og sprang rundt om os i havet, indtil Steven satte farten på båden op og flokken forsvandt for os.

Så var det tid til at spejde efter pukkelhvaler. Pukkelhvalerne søger i december – marts til Mauis kyster for at føde deres unger her og tilbringer tiden på det forholdsvis lave og lune vand, indtil det igen er tid til at drage mod køligere vande. 

På gode dage er det muligt at se pukkelhvalerne og deres unger – og i dag var en god dag.
Ikke sådan at forstå, at vi sejlede helt tæt på dem – dels er det forbudt og det er også farligt. Men på 50 – 100 meters afstand så vi et par hvaler, bl.a. én som med et stort slag vendte sin hale i luften og forsvandt ned i dybet.

På sådan en god dag har vi altså nydt synet af havskildpadder, delfiner og pukkelhvaler 😉

Ved 15-tiden er vi tilbage på hotellet og det er tid til at skrive lidt i dagbogen, begynde at pakke og forberede os på den sidste aften på Maui.

I morgen skal vi videre til Honululu og der er nu kun 14 dage til vi skal hjem   

	ENDELIG var der sørget for ordentlig transport til frik. Jessen!!!!!

Vi vågnede til lyden af vækkeur i dag – desværre nødvendigt fordi vi nu skal forlade Ka’anapali Beach Hotel og Maui med flyveren kl. 10.30 mod Honolulu og vores næstsidste rejsemål på ferien 😥

Pakkede de sidste par ting i kufferten og forlod med vemod vores dejlige værelse, og gik mod bilen og receptionen for at checke ud og få lidt morgenmad.

Det var ikke den store sult det prægede os, så det blev kun til lidt müsli og et glas juice, og så var det tid til at sige farvel til personalet.

Ved afrejsen blev der holdt en lille ”lei” ceremoni, hvor noget af personalet hængte en Hawaiansk krans af sten i kokosnødder om vores hals. Alle stenene var ens, men når vi vender tilbage til øen og hotellet, bliver stenene udskiftet med andre og anderledes sten. Én for hver gang vi besøger hotellet!

Til oplysning kan vi fortælle, at vi i går aftes talte med et amerikansk par, som havde holdt juleferie på Ka’anapali Beach Hotel i 16 år i træk – alene pga. beliggenheden og i særdeleshed pga. den udsøgte service, man får på hotellet…………

Vi kørte til lufthavnen, afleverede bilen og fik checket ind til ½ times flyvning og snart var vi ankommet til Honolulu lufthavn, hvorefter vi blev transporteret til vores nye hotel i en stor hvid limousine 😎

Med ankomst til Honolulu tager vi denne gang til Waikiki Beach på Hotel Outrigger Waikiki in the Beach, hvor vi skal bo og bl.a. fejre nytårsaften kun 50 m. fra havet.
(http://www.outrigger.com/hotels_detail.aspx?hotel=1)

 Outrigger Waikiki in the Beach ligger virkelig på stranden – hvis det ikke var fordi vores værelse lå på 12. sal, ville vi få våde fødder, når vi står på balkonen

Vi er efterhånden blevet eksperter i hurtig ud- og indpakning så efter et kvarter, stod vi nede i hotellets strandrestaurant og fik et bord til en let frokost.

I øvrigt meget smart – der var ca. ½ times ventetid på et bord, men vi blev udstyret med en ”bipper”, og kunne bevæge os rundt på strandområdet, baren og hotellets butikker indtil den gav lyd fra sig. Herefter henvendte vi os bare til en sød værtinde, som viste os vores bord. Ingen utålmodige køer og sure gæster………..

Samtidig med frokosten fik vi arrangeret Nytårsaften på hotellet.

Hotellet har 3 restauranter og der var selvfølgelig booket fuldstændig på strandrestauranten, men manageren Andrew har sat os på en venteliste og samtidig sørget for bord på restauranten på 1. sal. Andrews bror er gift med en dansk pige og bor i Danmark, så da vi jo næsten er i familie, regner vi med, at Andrew selvfølgelig får skaffet os et bord i strandrestauranten inden vi kommer til nytårsaften 😉

Efter frokosten var det langt om længe tid til en svømmetur i Waikiki Beach.
Her er masser af surfere, der ligger og venter på bølgerne, masser af mennesker som kappes om strandenes kvadratmetre, lidt koldere vand og mindre klart vand end på Ka’anapali Beach (Maui) - MEN det er Waikiki Beach, det er flot, og det er dejligt at bade her.

På Oahu og i særdeleshed I Honolulu/Waikiki bor ca. 75% af Hawaii’s samlede befolkning. Dertil skal ligges et dagligt gennemsnit af 90.000 besøgende turister! Det gør selvfølgelig en kæmpeforskel på oplevelsen fra Maui til Oahu. Både i forskel af mængden af folk, men sandelig også i forskellen af mængden af aktiviteter, hoteller, restauranter, butikker m.v.

Så efter svømmeturen gik vi på værelset, badede og skiftede til sommertøjet, for så at vende ud og se på nærområdet.

Vi startede på det Internationale Marked, som ligger lige over for hotellet. Et stort område med et kæmpeudbud af juvelerboder og butikker med alskens ”Hawaii-tøj”, blomsterkranse og lignende Hawaii-ting. Ikke noget for os, så vi slentrede videre ned ad Avenuen og så på alle de store butikker, Dior, Chanel, Prada osv. osv., de er her alle sammen + en hel masser andre og masser af japanere………….

Efter et par timers ”glosuppe” var vi tilbage til hotellet, hvor vi brugte tid på at studere, hvad vi ellers vil se på Oahu, de nærmeste par dage.

Ingen af os var særligt sultne, så ved 20-tiden gik vi atter en tur og så lidt mere af byen. Fandt en sandwichbar, hvor vi fik en kyllinge-sandwich og lidt vand, og var tilbage på hotellet ved 22-tiden. Da havde mange butikker fortsat åbent ……..

	Vi nyder havet og pool-området mens vi spiser morgenmad

Dagen startede stille og roligt med en kop kaffe på balkonen, mens vi langsomt vågnede op til lyden af Stillehavets brusen på stranden og synet af de mange surfere, som allerede kl. 7.00 var begyndt at indfinde sig på brændingen på Waikiki Beach.

Samtidig så vi lidt på mulighederne for at besøge Pearl Harbour enten på egen hånd eller med en guidet tur. Pearl Harbour er omgærdet af mange sikkerhedsforanstaltninger, da der fortsat er militærbase i området, og vi fandt derfor frem til, at det nok var smartest at deltage i en guidet tur mandag, og så leje en bil i week-enden for at komme lidt rundt og se Oahu. I dag fredag vil vi gå ind til Honolulu og se lidt på byen…..

Således rustet til de kommende dages program, vendte vi fødderne nedad mod Duke’s ved stranden for at indtage vores morgenmad.

Med en placering ved bordet i første række nød vi et glas juice, kaffe, omelet m.v. og var herefter klar til at foretage de næste praktiske gøremål – bestilling af den guidede tur og leje af bil.

Ved turguiden på hotellet foran os stod en familie bestående af mor og 2 voksne døtre samt en voksen søn. DE (de 3 damer) skulle have alle ture gennemgået, derefter tage stilling til hvilke ture de ville på, næste tur gennemgås osv. Der gik næsten én time med at vente, men vi fik os en lang og hyggelig sludder med broderen, som ind i mellem himlede med øjnede over sine søstre🤩.

Endelig var det vores tur og Pearl Harbour turen var hurtig bestilt til mandag, men at tro man bare kan komme til Hawaii og bestille bil i week-enden mellem jul og nytår var naivt Alt var udlejet, så planerne blev ændret, således at Pearl Harbour bliver lørdag og køreturen søndag/mandag i stedet.

OG så var det tid til at gå en tur ind til Honolulu, nu hvor klokken efterhånden var blevet 11.30……..

Fra Waikiki og ind til Honolulu City er der ca. 6-7 km. og vi spadserede stille og roligt langs med stranden, mens vi så på strandlivet, byen, havnene og alle hotellerne. Overalt vrimler det med mennesker og aktiviteter. Folk i gang med at lære at surfe, sjove vandcykler, kanoture og folk der bare sad eller lå på stranden.

I Ala Hoana Park – en stor park lige ned til stranden – var der tilsyneladende en del hjemløse som holdt til, men de var alle meget harmløse og boede åbenbart mere eller mindre i parken uden notits af det øvrige liv omkring dem.

Selvom turen ikke var lang, tager det tid at gå, når alle sjove fugle, mærkelige planter og aktiviteter skal studeres, så der gik et par timer før vi var inde i city og fik os en velfortjent kop kaffe på en café.

Det er i øvrigt meget pudsigt med sproget. Mange af de mennesker vi har mødt, spørger til vores accent og tror, at vi er fra Rusland………Vores sprogstamme må åbenbart ligge meget op af det russiske sprog for udefrakommende! Men alle amerikanere vil rigtig gerne snakke og er meget positive og venlige. Ikke venlige på samme måde som Japanerne, der nærmest var ydmyge i deres venlighed, men venlige på en anderledes hjertelig måde. Mere påtrængende, men uden at være nærgående. Meget hyggeligt.

Efter kaffetåren gik vi lidt rundt i byen og så bl.a. Amerikas eneste Royale Palads, der ligger i Honolulu.

Vi vendte næsen mod Waikiki og fandt en anden vej at gå hjemad. Det viste sig bl.a. at være bilforhandlernes gade. Uanstændigt at bl.a. en BMW kun skal koste ca. 32.000 US eller ca. 160.000 kroner! Eller hvad med en Jaguar til samme pris🤒

Vi endte i Ala Moana Center som er et af Amerikas største butikscentre med over 300 butikker samlet på 4 etager. Her var alt fra ”Tøj og Sko” til Chanel og Prada – samt en masse restauranter, cafeer m.v.

Vi slentrede på må og få rundt og så lidt af hvert – og hvad tror I Jette købte????? Rigtig gættet. Sko! Men dog kun 2 par denne gang. Bortset fra det er det rigtig ærgerligt, at vi ikke har plads i kufferterne, for der er faktisk rigtig meget lækkert tøj at købe. Næste gang tager vi 2 tomme kufferter med🙂
 

Dagens gangkvote var efterhånden opbrugt, og vi hoppede på en gammel Trolley-bus som kørte os de sidste 3-4 km. hjem til Waikiki og vores hotel, da klokken efterhånden var blevet 18.

Frokosten bestod af en kop minestronesuppe og en vand, så aftensmaden blev indtaget på hotellet på restaurant Chucks Grill og Steakhouse. Ved ikke hvordan Stig bærer sig ad, men atter engang fik vi bord i yderste række ved vandsiden, hvor vi nød en kyllingesteak (Jette) og lam (Stig) med bagte kartofler og salatbord samt en god flaske hvidvin.

Klokken 22.00 sad vi igen på balkonen og fik det sidste glas vin inden vi skulle i seng.

I morgen skal vi op kl. 5.30 for at komme til Pearl Harbour.

	En meget lille del af køen til billetsalget til Pearl Harbour kl. 7.30 om morgenen. Efterhånden blev "hullet" fyldt som en spiral!

Vækkeuret ringer meget tidligt. Bussen henter os kl. 6.35 med afgang mod Pearl Harbour, så vi laver os en kop kaffe og får et glas juice. Det bliver dagens morgenmad.

Foran hotellet står andre morgenfriske gæster og venter på dagens bus – bl.a. den lille familie fra gårsdagens ventetid foran turguiden (moren, de 2 søstre og broren). Vi (Stig) joker lidt med dem og vi får en god start på dagen.

Bussen kommer til tiden og vi fortsætter for at hente andre gæster, og kører mod Pearl Harbour, som vi når klokken 7.30.

I – vi – og alle andre vil ikke tro sine egne øjne, hvis ikke man har set det. Klokken 7.30 om morgen er køen til billetkontoret på Pearl Harbour kilometerlang……………Vores gruppe stiller sig samlet op og vi bevæger os
l-a-n-g-s-o-m-t fremad. Det er nu også meget hyggeligt, for vi kommer i snak med de andre i gruppen og udveksler rejseerfaringer, synspunkter, kulturforskelle og lignende med de omkringstående.

Jette får en længere snak med et par fra San Diego, hvor manden er forsikringsmand. Vi snakker med en anden familie, som giver gode forslag til San Francisco og endelig kommer vi i rigtig god snak med Malcolm og Doree, som kommer fra Miami.
Det viser sig, at Malcolm også er politiker, idet han er teknisk borgmester i Miami, så vi får os en rigtig god snak om fagforeninger, forskellene på vores sociale systemer i hhv. USA og Danmark og andre interessante emner at dele med hinanden. Det skulle ikke undre mig, om de pludselig dukkede op i Birkegården!

Efter en time (klokken 8.30) er vi endelig fremme og får udleveret vores adgangstegn til Pearl Harbour, herunder USS Arizona Memorial, mindesmærket for det sunkne fartøj Arizona fra Pearl Harbour angrebet samt til USS Missouri, det sidste Battleship USA har bygget i 1944 og som i dag er museum.

Vi kan få adgang til US Arizona Memorial kl. 10.40! Da vi således har næsten 2 timer til rådighed før vi komme i gang med turen, foreslår vores guide en byrundtur i Honolulu i mellemtiden, hvor vi bl.a. ser Punchbowl Cemetery – altså mindekirkegården for alle de faldne under angrebet samt andre af Honolulu’s historiske bygninger.

Tilbage ved Pearl Harbour ved 10.30-tiden kan vi endelig komme til at se turens mål.

Først starter vi med at se en kort film på ½ times tid om Pearl Harbour angrebet. Derefter bliver vi sejlet ud til mindesmærket, som er en slags ponton der er bygget hen over USS Arizona, der fortsat ligger på bunden af Pearl Harbour med ca. 900 indespærrede soldater fra angrebet 7. december 1941.

Fra mindesmærket kan man se dele af skibet, ligesom der er lavet en stor mindetavle med navnene på alle de dræbte.

Bagefter bliver vi sejlet tilbage og kørt ind på selve militærbasen, hvor vi skal se USS Missouri. Undervejs så vil bl.a. dele af den flyveplads, som blev bombet i 1941, herunder lufthavnstårnet og andre militære bygninger, som stadig står uberørt med skaderne fra bombardementet. Et bevægende syn.

Det var bl.a. på USS Missouri, at fredsaftalen for 2. verdenskrig blev underskrevet den 2. september 1945. Skibet har også ”gjort tjeneste” under Korea-konklikten  i 1950-1953 og i den Persiske Golf inden det i 1998 nåede sin sidste destination i Pearl Harbour som museum.

Vi fik en meget spændende guidet tur rundt på skibet, og så bl.a. mandskabskahytterne, officersmessen og kommandobroen.

Ved 14-30 tiden var det tid til at vende tilbage til Waikiki og balkonen, som vi nåede hjem til ved 16-tiden. Endelig tid til en kop kaffe og en småkage og dagens historie, mens Stig får en ”morfar”.

Nu er klokken ved at være 18 og vi sidder og nyder en lille øl og et glas champagne, men mørket falder på. Her er mørkt når klokken er 18.30 senest og det sker meget pludseligt.

Inden vi går ned og spiser på Hula Grill på hotellet, skal vi lige nå ud og finde det udlejningsfirma, hvor vi har lejet bil til i morgen.

Vi skal hente vores nye bil klokken 9.00 – og starter derfor dagen med at spise morgenmad tidligt (i hvert fald tidligt når man har ferie).

Præcis klokken 9.00 er vi hos bilfirmaet og får ordnet alle de mange papirer, forsikringer, kørekort m.v. som skal til for at leje bil, og tager bagefter elevatoren op til 10. etage. Der står ”dyret” – en rød Chrysler Seabridge Sportsvogn med sort kaleche som kan slås op og ned automatisk 😎😎 Den klæder os sgu!

Stille og roligt cirkler vi de 10 etager ned og cruiser ud i Waikiki’s travle gader. Fortsætter ind gennem Honolulu, langs med havnen med kalechen slået ned og blæsten som suser igennem frisuren….. klædt i sommertøj sidder Stig med venstre arm ned langs vogndøren. Her kommer Schlünsen, Danmark🤩

Videre kører vi ud af Highwayen – stille og roligt da max. hastigheden på vejene er 45 miles i timen – op mod den nordlige del af Oahu.

Vores første stop er Dole Plantation – en stor ananasplantage, hvor man samtidig har lavet en stor have med samtlige 120 forskellige sorter af ananasplanter der findes i verden, butikker med alverdens ting som er forarbejdet af og fra ananas (og andre Hawaii-ting) samt restaurant.

Vi går rundt og ser haven og tager en tur med ”Pineapple Express”. Et lille tog, som kører rundt på hele plantagen, samtidig med at vi hører om ananasplanten.

Vores forundring er stor – vi troede i vores naivitet begge to, at ananas voksede i træer/palmer på tilsvarende vis som kokosnødder. Det viser sig i stedet, at ananasplanten minder om ”svigermors skarpe tunge”, hvor ananassen er blomsten i planten.

Ananasplanten håndplantes og bærer 1 (undertiden 2) frugter pr. plante. Første gang den ”blomstrer” er efter 20 måneder, og derefter 15 måneder. Al høstningen af frugten foregår også ved håndkraft, og på plantagen høster man i højsæsonen op til 10.000 frugter pr. dag! Det var en meget spændende og oplevelsesrig tur at være ude på.

Der er mange juvelerbutikker på Hawaii – også i forbindelse med plantagens butikker var der en juvelerbutik…… Her blev Jette fanget af et stort show, hvor man selv vælger sin østers ud fra et stort kar. Under stor ståhej åbnes østersen – og vupti indeni ligger en lille perle eller to perler, som man køber for billige penge. En perle er jo ikke meget i sig selv, medmindre den sidder i en indfatning på en ring, ørenringe eller halskæder…………… Og det hele kan købes og monteres med det samme i juvelerbutikken! Så Jette har fået erstattet de smykker, vi fik stjålet i oktober måned 😥.

Efter nogle timer på plantagen fortsatte vi videre til kysten med de bedste surfer-strande på Hawaii. Vi gjorde stop på 3-4 af strandene for at se på surferne – der er absolut ikke tale om strande, hvor der kunne bades fra på almindelig vis. Bølgerne og strømmene på disse strande var alt for kraftige og farlige at bade i, medmindre man var i besiddelse af et surfbræt. Men fantastisk at se på.

Længere oppe på kysten mødte vi et andet fænomen. Fra nogle store varevogne solgte man – ikke pølser – men hvidløgsvendte store rejer. Vi stoppede ved Giovanni, hvor Stig fik en ordentlig portion store rejer. Og der var tale om STORE og frisklavede rejer, som smagte helt vidunderligt.

Imens nød Jette en frisk ananas i skiver.

Vi fortsatte langs med vestkysten hjemad, nød stille og roligt den fantastiske natur – igen med vulkanbjergene på højre side og Stillehavets enorme brusende kræfter på vores venstre side, før vi ved 19-tiden atter var tilbage på hotellet og fik bilen parkeret.

Aftensmaden blev indtaget på Duke’s – én af hotellets restauranter – før vi sluttede på vores egen balkon med en kop aftenkaffe.

Nytårsaften – hvor underligt ikke at være hjemme i Danmark for at fejre det nye års komme. Det føles ikke helt som om det er nytårsaften og feststemningen indfinder sig ikke på samme måde, men vi kan ikke komme udenom det. Det ER nytårsaften og vi er på vej ind i 2008 – Stigs sidste hele arbejdsår – og første gang vi ikke fejrer nytår i Danmark.

Mens hele Danmark er i gang med nytårstorsken eller hvad der nu står på middagsbordet, sidder vi og spiser morgenmad. Bagefter får vi ringet hjem til familien i Danmark og ønsker Godt Nytår før telefonnetværket bryder sammen ved midnatstid dansk tid.

Og endelig henter parkeringsvagten vores ”nye” bil, og vi kører atter ud ad Honolulu og ud mod strandene på den østlige del af Oahu.

På vej mod stranden kører vi først en tur op til Diamond Head, som er et stort vulkankrater i nærheden af Waikiki.

Derefter fortsætter vi til Hanau’ma Bay. Det er én af de smukkeste og mest fiskerige bugter på Oahu, så det skulle være et helt fantastisk snorkelsted. Bugten har begrænsninger på antallet af gæster, så der skal betales parkeringsafgift og billet for at få adgang til selve bugten.

Da vi endelig er kommet ned på stranden, skal vi også underskrive et dokument på, at badning er på egen risiko!

OG så kan vi endelig komme ud snorkle. Lige da rådhusklokkerne i Danmark slår det nye år ind, ligger vi med r…. i vandskorpen og studerer fiskelivet på Hawaii .

Der er mange fisk i bugten, men desværre er der meget blæsende og stærk strøm i dag, hvilket betyder 2 ting:
dels er der meget lavvandet og bunden hvirvles konstant op, hvad der gør vandet lidt mere uklart. Samtidig er adgangen længere ud i bugten lukket pga. den stærke strøm.

Pga. det lave vand er det derfor svært at snorkle frit og ubesværet hen over korallerne, så efter en times tid giver vi op og vender tilbage til stranden, klæder om, får lidt vand og frokost, og kører videre langs med kysten. Lige som i går et betagende syn med bjerge på den ene side og Stillehavets brusende hav på den anden side.

Ved 18-tiden er vi tilbage i Honolulu og tager et sidste farvel med vores bil. Den bliver desværre for dyr at tage med hjem til Danmark 😮😮 

Vi vender tilbage til hotellet og slapper lidt af før vi begynder at gøre os klar til nytårsaften,

Jette i kjole og Stig med skjorte og slips. Vores bordreservation er klokken 20.45, og da vi indfinder os nede ved restauranten, må vi erkende, at slips bruger man ikke på Hawaii sådan en aften! Det er langt mere afslappet, så Stig er ikke længe om at smide sit.

Der er lidt ventetid på bordet, så vi får os en drink i baren og snakker lidt med en familie fra Bagsværd……….

Stig har endnu én gang udrettet mirakler og fået et bord i første række ned til vandet. Godt nok er der meget mørkt om aftenen, men stranden og pool-området er oplyst med fakler, så det er meget smukt.

Bordet er festligt dækket med hatte og truthorn - så det føles hjemligt – og menuen denne aften er en 4-retters menu med forskellige valgmuligheder.

Først få vi en appetizer bestående af lidt fisk og salat. Derefter får Stig hummersuppe og Jette salat, til hovedret hhv. fisk og and, og dessert en sandwich af kage, is og rabarber. Lækker mad som nydes sammen med nogle gode flasker hvidvin.

Restauranten er fyldt med glade gæster, men endnu mere morsomt er det at studere, at stranden langsomt fyldes med flere og flere mennesker som kommer valfartende stille og roligt fra alle steder. De sidste par dage er der godt nok mange, som har spurgt om vi skulle se fyrværkeri på stranden, så vi er godt opmærksomme på, at det må være noget specielt.

Det mest utrolige er dog, at der er ingen af alle disse mange mennesker, som sidder og drikker øl eller vin………. Det var aldrig sket i Danmark, men det er simpelthen ikke tilladt at drikke alkohol på offentlige steder på Hawaii, og man gør det ikke!

Lige før midnat får vi bestilt en flaske champagne og gør os klar til fyrværkeriet på stranden – og hvad sker der så………

Det er jo slet ikke på stranden det finder sted, men ude fra nogle af de mange både, som i løbet af aftenen har forankret sig ude på havet, lige foran vores hotel. Og fyrværkeriet i Tivoli kan godt pakke sammen………………

Vi får flyttet vores bord, så gæsterne bag os også kan komme i front, ringer til Danmark og siger godt nytår, og bliver helt opstemte over så fantastisk det er.

Da fyrværkeriet er overstået forsvinder alle folk fra stranden igen - lige så stille og roligt som de kom.
 
Vi skåler godt nytår med familien fra Bagsværd (som vil synge ”vær velkommen herrens år…) og restauranten tømmes for gæster. Nytåret er overstået og det er tid at komme i seng, så vi valser til vores værelse med resten af champagnen og skåler et sidste godt nytår 2008 på balkonen.

Sikke en måde at starte det nye år på – ingen forskel på Danmark og Hawaii 😥

Lidt matte i sokkeholderne og tung i hovedet. Til gengæld er der ingen nytårskoncert fra Wien og skihop i fjernsynet, men i stedet blå himmel og dejligt badevand.

Vi står sent op, springer morgenmaden over og går ned på 2 liggestole ved stranden, hvor vi bliver liggende hele dagen, kun afbrudt at nogle badeture, 1 pizza til deling ved frokosttid og lidt colaer….

Ved aftentide vender tilbage til værelset og pakker vores kufferter, én med sommertøjet og én med vintertøjet. Får gjort rejsepapirerne klar og bestilt taxi til i morgen tidlig.Hulk, hulk, vi er slet ikke klar til at rejse fra solen og varmen endnu.

Aftensmad på restaurant står heller ikke højest på ønskelisten, så vi går i stedet over til Waikiki Food Court. Et spisested lige over for hotellet, hvor vi ved en masse forskellige fastfood-steder kan bestille noget hurtig og enkelt mad. Stig får en grøntsagssuppe med nudler og Jette nogle tacoskaller med kylling og salat, dertil vand (skulle vi også have holdt os til i går).

Vi slentrer lidt rundt i kvarteret og nyder folkemængden, butikkerne, gadegøglerne og den lune aften, før det er tid til at gå hjem og i seng.

I morgen ringer vækkeuret klokken 4.30

Så kom vi ind i et nyt år - og vi fortsætter vores tur hen over Atlanten mod USA og San Francisco. Vores sidste stop inden vi atter vender tilbage til Danmark.

Vi forlader Honolulu den 2. januar 2008 med UA 072 kl. 08.00 med kurs direkte mod San Francisco, hvor vi sætter fødderne på landjord om knap 5 timer.