I dag går turen med katamaran mod Green Island.

Green Island er en lille koralø 27 km nordøst fra Cairns, hvor der findes smukke hvide sandstrande og gode muligheder for at bade og snorkle. I hjertet af øen findes en lille regnskov, - en vandretur gennem den smukke flora tager blot en halv time. Øen er nationalpark, men der findes et 5-stjernet miljøvenligt resort - her skal vi tilbringe de næste 4 dage 😎.
( http://www.greenislandresort.com.au/ )

Vi ankom hertil kl. 12.00, hvor solen staar højest paa himlen. Her er bare vidunderligt.
Øen gæstes dagligt af ca. 1000 dagsturisterne. De ankommer først på dagen og forlader øen igen senest med den sidste færge kl. 16.30. Herefter er der kun de indkvarterede gæster samt personalet tilbage på øen. Der er plads til i alt 92 gæster, men i øjeblikket er vi kun ca. 30-40 stykker. Så efter kl. 16.30 er her meeeget roligt.

Vi bliver hurtigt indkvarteret og lige så hurtigt vores kufferter bliver leveret, har vi skiftet til badetøj og er på stranden. Og hvilken strand – eller rettere hvilket hav………… Stranden er ikke specielt stor (det er øen heller ikke), men havet er stort og mægtigt. Og dejligt klart blåt, varmt og skønt at bade i.

Dog skal vi huske vi, at vi er tæt på ækvator, og vore blegfede hvide kroppe, er ikke vant til så stærk en sol, så vi skal passe på varmen og kryber ind under parasollerne.

Sidst på eftermiddagen sætter vi kursen mod vores dejlige afkølede værelser, hvor et koldt mad og noget tørt tøj gør godt, før et før-middag glas vin hos John og Britta.

Inden middagen byder resortet på Champagne på stranden, mens vi nyder solnedgangen.

Jeg (Jette) tror jeg kan blive her for evigt…………..

Morgenen startede skidt – Stig har ondt i hovedet og kan næsten ingenting spise! Måske skyldtes det for meget at spise i går aftes, eller champagnen, vinen og drinks…………….

Nå, men han gik tilbage til værelset og sov i det kølige rum. I mens gik Jette på stranden og tog en slapper med en bog og ind i mellem en badetur for at blive kølet ned.

Desværre havde vi ikke lyttet til guiderne på Resortet, som HAR anbefalet os, at benytte hele svømmedragter, når vi bader. På denne årstid er havet fuld af  goplerne Box Jellyfish eller Stingers. En form for brandmænd, bortset fra at de har 20 meter lange fangarme, som ikke ses i vandet. Jette skal hilse og sige, at det svider temmelig meget, at blive ramt af en sådan på ryggen L. Livredderne pøsede godt med vineeddike på, og sagde det gik over i løbet af et par timer. Det gjorde det også, men det er altså lang tid at svide…. Så fremover er det på med de meget ”klædelige” blå dragter, som beskytter mod både Stingers og solskoldethed, når man snorkler i det pragtfulde vand.

Sidst på formiddagen vendte Stig tilbage i levende live og vi fortsatte begge 2 med afslapningen og badeture.

Jette fik skiftet sin maske og snorkel, og nu blev det meget lettere at snorkle. Der trænger ikke længere vand ind i masken, så nu er alt ved at være perfekt igen.

John og Britta skal tilbage til fastlandet ed båden kl. 14.30, så vi går tilbage til værelset og bader. Derefter spadserer vi ud på bådebroen for at vinke farvel til dem. Undervejs er vi en tur nede i verdens første undervands-observatorium, hvor vi studerer de mange farverige fisk.

Efter at have vinket farvel vender vi tilbage til værelset og får skiftet til badetøj.

Der er fiskefodring kl. 17.00 og det tager vi ud for at se. Igennem 10 år har resortet på samme tid og sted fodret fisk. Da Green Island ligger midt i en Nationalpark, er det normalt ikke tilladt at fodre fiskene, men resortet har fået en særlig tilladelse. Og det ved fiskene godt J Allerede 10 minutter før tid, står de parat til at få mad………….. Der er mange forskellige fisk, også små hajer og andre underlige (grimme fisk), som vi end ikke kan udtale navnene på L Men en spændende oplevelse er det at se på i de 10 – 15 minutter fodringen varer.

Efter fodringen er der Sunset champagne på stranden – ganske som i går og i morgen  - og det vil Jette absolut ikke gå glip af!

Middag kl. 19.30 og aftenvandring kl. 21.30 i regnskoven og på stranden. Her fortæller vores aktivitetsmanager Sid om regnskovens forskellige træer og fugle. På stranden følger vi krabberne pile hen over sandet, for at lede efter mad eller gemme sig i sandet. Der er både store og små krabber, og det ser vanvittigt morsomt ud, når de piler hen over sandet. Krabberne kommer først op på stranden om aftenen efter mørkets frembrud, så vi er alle udstyret med en lommelygte for at følge dem – og for at finde rundt. Her er mørkere end det sorteste hul (dagens foto viser i baggrunden hvor sort her er), man overhovedet kan forestille sig. Efter stranden begiver vi os ud på bådebroen, hvor vi ved hjælp af lygterne ser 2 store havskildpadder, som går og græsser i søgræsset under vandet – helt tæt ved stranden.

Slut og godnat kl. 22.30.

Vi startede dagen med at spadsere øen rundt ! det tog i alt ½ time, men så gik vi også langsomt …..

Til gengæld var turen meget spændende……… der var lavvande, hvilket betød at vi rent faktisk gik dér, hvor vi almindeligvis kan bade. (se dagens foto). Vi så en masse koraller med forsteninger af alle mulig dør, en masse underlige fugle, som ikke kendes på vores breddegrad OG en haj. Det vil sige – vi så hajens finne. Der er tale om en helt uskadelig haj, på ca. 2 meters længde. Den kan ikke bide over din arm, men allerhøjst tage en finger, så vi kan roligt bade sammen med den J.

Til morgenmaden – underholdt vi os bl.a. med Harry. Harry er en hvid hejreart, der hver morgen spadserer på bordene i restauranten, og spiser det vi gæster efterlader eller stjæler fra bordene, mens det hentes mere fra buffeten! Det er personalet som har døbt ham Harry.

Efter morgenmaden har vi været ude på revet med en båd, med glasbund. Her kunne vi – uden at blive våde – studere det ufattelige koralrev og fiskerige farvand, med fisk i alle farver og størrelser.

Vel hjemme igen skyndte vi at iføre os vores blå helsvømmedragter og tog på en længere snorkeltur på revet.

Tid til afslapning på en solseng på stranden under parasollens skygge – solen står højest ca. kl. 12.30 og gennemsnitstemperaturen ligger på 31 gr. – med en god bog og en morfarlur. Vi bliver så frygtelig trætte hele tiden.

Sidst på eftermiddagen igen en snorkeltur og efter et velfortjent bad og indsmøring i after sun creme – er det igen tid til fiskefodring kl. 17.00 og sunset champagne – i aften ved pool-området, da der varslet overskyet vejr.

Middag kl. 19.00 og kl. 21.00 er vi nu tilbage på værelset til aftenskaffe, dagens historie og derefter godnat.

Dagen startede atter med en frisk morgentur øen rundt. Knap så lavvande som i går og ingen hajer i sigte.

Over morgenmaden talte vi om de mange forskellige nationaliteter som arbejder på denne lille koralø. Fortrinsvis unge mennesker fra hele verden – Skotland, Tyskland, Korea, Australien, Tasmanien, Japan etc. – tager hertil, lever og arbejder i månedsvis, nogle enkelte i årevis på denne ø 27 km. fra fastlandet. Kahla som serverede for os i dag har foreløbig været her i 2 måneder, kun med en enkelt afstikker på 2 dage til Cairns. Andre er her i op til 6 måneder før de holder fri.

F.eks. møder vi Sid (som har titel af aktivitetsmanager) både om morgenen, hvor han hjælper med at hente kufferter på værelser, rydde op i fællesarealerne, til middag hvor han arrangerer aktiviteter for dagsturisterne, til aften hvor han fodrer fisker, til Sunset champagnen hvor han fotograferer og til aftenturen kl. 21.30 hvor han fortæller om øe og dens vegetation m.v. Når vi spørger ham ”hvornår han sover” svarer han ”never” og vi er s.. lige ved at tro ham. Men han er også ung J.

Vi har bestilt en tur med båd til Great Outer Reef, altså det yderste af Great Barrier Reef. Efter morgenmaden begyndte det at regne, men hvad betyder det, når vi alligevel skal ud at snorkle. Det kan man vel også gøre i regnvejr. Men 2 timer efter på vej ud til revet, kom solen frem og samtidig en del blæst…….. Stillehavet er stort – meget stort….. efter at have sejlet en halvtimes tid, dukkede en lille sandø med palmer op. Gad vide hvad den bestiller midt i Stillehavet? Efter yderligere en halv times sejlads, dukkede vores mål op – en flydende ponton midt i Stillehavet! Med køkken, brusekabiner, undervandsobservatorium, undervandsbåd, Scuba-dive (scooterkørsel under vand!), mulighed for dykning, snorkling etc., etc. Ja, vi troede det næppe, men turismen ER den største indtægtskilde i Queensland, og mulighederne for indtægt åbenbart mange. Men pyt med det – det skænkede vi faktisk ikke en tanke.

Vi var derimod fuldstændig optaget at muligheden for at snorkle her langt ude (50 km. fra fastlandet) i Stillehavet på verdens største koralrev………Sikke en fantastisk verden under havet. Igen, igen, igen – den kan vi aldrig få nok af. Og så er det en sand fornøjelse, at vi begge to er vilde med at snorkle. Det giver dobbelt glæde. 2½ times ”himmelsk” oplevelser (det kan det vel ikke hedde, når det er under vand?). På dagens foto ses Jette i sit es - nemlig i vandet (hun tror selv hun har været fisk i sit tidligere liv!)

Tilbage på Green Island begyndte dagligdagens små opgaver igen. Stig blev sendt i vaskehus, så vi kan få rent tøj, inden vi i morgen begiver os til fastlandet. Og Jette måtte i gang med strygejernet.

Derefter igen lidt Sunset Champagne ved stranden, middag, skrivning og afslapning. Stig er faktisk blevet rigtig god til at læse en bog. Han er faktisk til tider ikke til at slæbe væk fra den ……

Første dag i julemåneden – underligt at tænke på, når vi sidder her i 30 graders varme!

Det er vores sidste dag på denne vidunderlige ø – Green Island. Desværre må vi nu pakke vores kufferter og checke ud inde kl. 10.00 – meeeen, vi skal først forlade øen med den sidste færge kl. 16.30. Derfor har vi masser af tid til at nå de allersidste bade- og snorkleture.

Pludselig er kl. 16.30 og tiden er kommet til at sige farvel til endnu et feriested – først Japan, nu Green Island. (dagens foto er et farvel til øen)

Vi sætter kurser mod Hotel Hilton, Cairns, hvor vi skal bo indtil den 5.december.

Efter at være blevet indkvarteret på en et dejligt værelse med havudsigt (Stig får endnu engang charmeret sig ind på receptionisten, som hedder Lena og er fra Tyskland), vandrer vi en kort tur ud i byen, for at finde noget spiseligt og en flaske vin, vi kan bringe med tilbage til værelset. Hvor mærkeligt det end måtte lyde, trænger vi til at lave ingenting og bare flade ud ….. Derfor bliver det en hurtigt gang kinesermad på et cafeteria-lignende sted og derefter tilbage til hotelværelset.

Stig får talt med børnene i telefonen (som nu igen virker, hvilket også er tilfældet med internettet) og Jette får gjort regnskab og lagt nyt på hjemmesiden.

Vi har bestilt tur til Kuranda (regnskoven) i morgen med afgang kl. 8.55 fra hotellet og på mandag skal vi på ballonfærd hen over bushen og se solopgangen.

Og nu skulle det igen blive mere stabilt med nyt på dagbogen......... da vi ikke længere har problemer med Internettet.

Vækkeurene ringede kl. 3.30 og vi stod op til en kulsort nat, som dog var oplyst af mange lyn og lidt torden. Vi talte spændt om, hvorvidt dette var vejr til en ballonfærden og hvor farefuldt det kunne være……. Der var dog umiddelbart ingen aflysninger fra tur-kompagniet på turen.

Kl. 4.10 stod vi hotellobbyen klar til afgang. Richard hentede os og fortalte så, at han havde de samme betænkeligheder med hensyn til vejret og turens gennemførelse – men i sidste ende var det piloternes beslutning - og vejret kunne nå at ændre sig inden vi nåede vores bestemmelsessted med bussen.

Afsted kørte vi så med afhentning på forskellige hoteller – alle der steg på bussen så mere eller mindre søvndrukne ud, men også lidt spændte.

På vej op gennem regnskoven og videre ud i bushen, så vi stille og roligt solen stige op på himlen og vejret blive lysere – ved 6-tiden kom meldingen – vi flyver 😀
 

Og så stod vi dèr – på en mark i Mareeba på vej ud i bushen, lå der 4 store balloner. Og vi mener STORE. Én ting er at se dem, når de svæver hen over Birkegården, men at se dem ligge på jorden klar til oppustning, viser i virkeligheden hvor stor sådan en ballon i virkeligheden er! Så er det bare med at puste venner………..

Der er mange sikkerhedsforanstaltninger omkring klargøringen, men langsomt blev ballonerne med varm luft pustet op og hævede sig fra jorden lidt efter lidt – fantastisk at det kan lade sig gøre.
 
Endelig fyldte og opretstående fulgte den flettede kurv med og vendte sig også, så det var muligt én for én at kravle ned i den. Og så vi var klar til afgang.

Uden motor, uden larm hævede ballonen sig stille og roligt fra jorden og pludselig svævede vi i frit rum op til 700 m. over jorden. Helt i modsætning til når vi drager afsted med en flyvemaskine.

Ballonerne må max. gå op til en højde af 4000 fod (ca. 1300 m.), for ikke at komme i karambolage med internationalt luftrum, men vi bevægede os alt mellem 2 m. over jorden til ca. 700 m.

Oppe i ballonen er der fuldstændig stilhed – dog afbrydes stilheden af larmen, når der åbnes for heliumflaskerne og sættes yderligere varme på ballonen, for at øge opdriften. Det larmer og varmer ganske forfærdeligt, men kun i nogle korte øjeblikke ad gangen.

Vi havde valgt en times flyvning, så undervejs foretog vi en landing, for at sætte de medpassagerer af, som kun skulle flyve i ½ time og tage nye passagerer på. Men også landingerne foregik stille og roligt – i modsætning til en flyvemaskine.

Efter flyveturen hjalp vi med at pakke ballonen sammen (lidt lige som en kæmpestor luftmadras), og derefter gik turen ud til en ranch, hvor der blev serveret lækker morgenmad og champagne (hurra).

Tilbage på hotellet kl. 10.30 og så var det tid til den manglende søvn. Resten af dagen foregik ved hotellets swimmingpool og en tur langs Esplanaden for at få en gang aftensmad.

Der har hele dagen været en trykkende varme og kl. 21.30 var vi tilbage på værelset – heldigvis – for en ½ time efter satte det ind med et frygteligt blæsende vejr, lyn, torden og meget regn. Vi har aldrig oplevet noget lignende før –meget fascinerende!

Vejret er igen perfekt - knapt så trykkende som i går, men fortsat dog varmt.

I dag skal vi hente vores lejede bil, hvorefter vi vil køre en tur nordpå, for bla. andet at se Port Douglas med sin 6 km. lange kridhvide sandstrand og Daintree Rainforest Nationalpark, men først skal vi i banken og hente nogle penge. Vi er ved at løbe tør for kontanter.

Nedturens dag - 3 af slagsen!!!

Først i banken for at hæve kontanter. Vi valgte banken i stedet for automaten, fordi så kunne vi hæve et større beløb - troede vi. Det tog temmelig lang tid at blive ekspederet, og eet for eet fik vi af vide, at alle vores 4 medbragte kreditkort var "declaimed"- og vi skulle kontakte vores danske bank. Ikke nemt kl. 10 om formiddagen i Australien, hvor det er midnat i Danmark, og uforståeligt fordi vi vidste der er penge på kontiene 😥 Og utroligt så ramt man alligevel føler sig, selv om vi havde rigtig god samvittighed. Men ikke noget at gøre - uden for banken hævede vi så i stedet kontanter i bankens egen automat 😮😮 Vi HAR senere talt med banken, og fået af vide, at der ingen problemer af, men at der er begrænsninger på hvor meget man kan hæve i kontanter pr. dag. Så blev vi så kloge. (nedtur 1)

Næste skridt var at hente den lejede bil - goddag, goddag, Schlünsen fra Danmark, "vi vil gerne hente vores bil". Beklager, reservationen er blevet annulleret, så vi har ingen bil  ØH, hvordan, hvornår ?????? Nå, efter lidt parlamenteret frem og tilbage, en kaffepause, Schlünsens sædvanlige charme, fik de heldigvis fremskaffet en ny bil alligevel, Så var vi kørende. (nedtur 2)

Afsted gik det mod Port Douglas - en lille badeby 75 km. nord for Cairns. Her tog vi en hurtig dukkert, hentede en hel barbecuekylling i det lokale supermarked og fandt en bænk, hvor vi indtog en sen frokost med fingrene..............

Videre nordvest på op igennem regnskoven til Mount Molley, Mareeba, Kuranda og hjem til Cairns - en tur på små 200 km., hvoraf mange var på snoede bjergveje. Det hele foregik i venstre side af vejen (venstrekørsel i Australien) og i en bil med automatgear. Ingen udfordring for Stig, han regner det ikke for noget, meeeen Jette havde mylder i maven over at skulle gøre forsøget.

Vi skiftede chauffør vel oppe i lavlandet, hvor der var knap så meget trafik, og Jette overtog rattet. Det gik rimeligt - op og ned, rundt og rundt i svingene. Lidt svært at finde ud af at køre med automatgear - der skal f.eks. ikke kobles ud, når man holder stille 🙃. Også blinklyset sidder helt forkert, men det lykkedes dog at komme helt ned ad bjerget og hårnålesvingene. Og - så kom 3. nedtur (for Jette) -  bykørsel med mange rundkørsler midt i myldretiden.......... absolut ingen succes og allersidste gang Jette gør det. Det var virkelig en overskridelse af nogle grænser - som først skal forsøges igen en søndag i kirketiden. Stig overtog rattet og bragte os stille og roligt tilbage til hotellet.

Nu skal vi til at pakke sammen - i morgen forlader vi Cairns og drager sydpå mod det ukendte. Kun eet er sikkert - vi skal ramme Sidney den 16. december 2007

Belært af gårsdagens erfaring stod vi tidligt op. Stig lavede kaffe og hentede frisk morgenbrød, mens Jette pakkede vasketøj sammen. Kl. 9.00 var alt pakket og klart til dagens køretur. 1. mål var i dag Airlie Beach, hvorefter vi ville vurdere resten af dagen. Airlie Beach er en rigtig badeby, lidt ligesom Skagen, Løkken og Blokhus. Masser af restauranter, butikker og cafeer. Et sted hvor rigtig mange unge mennesker mødes på tværs af landegrænserne og har det sjovt sammen.

Stig bakkede bilen ud og vi kørte til første tankstation og fik lidt benzin på. Ca. 6 kr. pr. liter, det kunne Danmark lære lidt af ………… Og så var det tid til chaufførskifte.

Af sted gik det ud af landevejen, og gennem sukkermarker og atter sukkermarker. Naturen har forandret sig fra i går. Der er ikke længere regnskov – og bjergene ligger længere væk. Men fortsat dog synlige. I stedet er her mange, mange sukkermarker. Altså sukkerrør  - ikke sukkerroer som i Danmark. Og vi får virkelig en fornemmelse af hvor stort landet af. Over en strækning på næsten 40 – 50 km. har den ene sukkerrørsmark efter den anden, så langt øjet rækker, afløst hinanden. Da denne strækning var overstået var det Mangotræer, og så igen sukkerrør. Meget spændende at se.

Vi stoppede undervejs ved en frugtbod og købte lidt frisk Mango og appelsiner. Direkte plukket fra træerne. I går købte vi for resten bananer på tilsvarende vis. Boderne er opstillet langs vejen, med selvbetjening, ligesom i Danmark, hvor vi kan købe kartofler m.v. Her køber man blot bananer og. Bananer 6 kr. kiloet…….du vejer selv af og putter pengene i kassen. Lige friskplukket fra træerne J

Efter knap 5 timers kørsel, med både overhalinger og rundkørsler (Jette har ingen problemer mere med venstrekørsel). Dog er det s…irriterende af vinduesviskeren sidder dér, hvor blinklyset plejer at sidde, der er ingen gearstang og man skal ikke koble ud, når man holder stille for rødt lys. Bortset fra det går det godt med at køre.

Nå – men vi nåede frem til Airlie Beach, tilfældigvis foran et dejligt hotel lige ned til vandet og alle bådene. Der var også et ledigt værelse med vandudsigt. Derfor sidder vi nu på terrassen og nyder et koldt glas vin og en øl. Vi har badet i lagunen i eftermiddag og set lidt på byen. Ved lagunen stødte vi tilfældigvis ind i nogle unge mennesker fra Århus, som var i Melbourne og studere Business School, men p.t. holdt ferie langs Australiens Østkyst på vej nordpå mod Cairns. Vi fik en godt snak med dem og de fortalte, at de skulle tilbage til Danmark den 21. december og holde jul (ligesom Nøddebo Præstegaard) og derefter starte på Handelshøjskolen igen efter juleferien.

 Desværre er det fortsat ikke muligt at bade i havet langt Australiens østkyst, på grund af goplen ”Stingers”, der betegnes som livsfarlig. Ingen bader i havet, derfor gør vi det selvfølgelig heller ikke. Utroligt at en vand-/brandmand kan være så farlig!

Dagens foto er taget mens dagens historie skrives.  - Hvor morgensdagens tur går hen, ved vi endnu ikke?

Vi startede dagen til lyden og opvisningen af en veteranflyvemaskine, som lavede stunts lige uden foran vores hotelbalkon.

Det forhindrede os dog ikke i at køre fra Airlie Beach ved 9-tiden. Dagens mål var Gladstone – en køretur på ca. 600 km.

Det lyder ikke af meget, men i Australien findes ikke motorveje (vi har i hvert fald ikke mødt dem) som i Danmark! Den australske ”highway” er en en-sporsvej vej, med en tophastighed på 100 km/timen. Så det tager lidt længere tid at køre 600 km., end det gør i Danmark.

Det blev en lang køretur – først kl. 17.30 var vi fremme i Gladstone og fandt efter en times tid frem til en hotel i den centrale by med udsigt til havet.

Gladstone er en stor havneby med Australiens største kraftvarmeværk og en stor industri med udvinding af aluminium. Meget tydelig en industriby.

Undervejs på vores køretur hertil måtte vi igen sande, at Australien er et stort land. Vi har bl.a. kørt ca. 250 km. gennem uopdyrkede områder, hvor vi i alt passerede maksimalt 5 – 10 huse! Det vil ca. svare til at køre fra København til Esberg

Undervejs mødte vi bl.a. et skilt med ordlyden ”break your drive – stay alive – next rest 44 km”. Tænk sig at reklamere for en rasteplads 44 km. før du kommer til den?

Vi mødte også et tog med kulvogne – der var 3 lokomotiver foran til at trække det og midt i rækken af vogne endnu 2 lokomotiver!!! 🙃

Eller hvad med truckeren med sin lastvogn på 38 m. – når den var fuldt lastet vejede den 62 ton!!!!

Eller parret som holdt 2 – 3 års ferie og kørte Australien rundt i en autocamper med en længde på ca. 8 m. – efter sig havde den en trailer med en firhjulstrækker, motorcykel og motorbåd. Så var det nemmere at komme rundt i byerne og på bjerget! 😮

Jo Australien er stort!

I morgen går turen til Brisbane – endnu en tur på ca. 600 km.

	Brisbane set fra søsiden med "havfruen" i front

Vi forlod Gladstone til tiden – det vil sige kl. 9.00……

Foran lå en lang køretur med Brisbane som endemålet.

Igen endeløse kilometre efter kilometre med uopdyrkede arealer og ca. 80 km. mellem hver eneste lille by. Stadigvæk fascinerede, men også lidt trættende at køre ad. Vi overvejede at tage kystvejen, men da dette ville give endnu længere køretid, gik vi fra den tanke igen.

Altså fortsatte vi næsen lige frem, glædede os til en bilfri dag forude og ankom til Brisbane ved 16-tiden. Næsten uden problemer – vi spurgte kun om vej én gang – fandt vi frem til vores hotel Rydges i Westbank, Brisbane, som vi allerede havde booket via hotellet i Gladstone.

Hurtigt fik vi vores værelse, af med bagagen og så ud og gå en lille tur og se nærområdet. Hotellet ligger tæt ved Brisbane River og vi nød en spadseretur langs med floden, så lidt på badelagunen, fik en kold øl og et glas hvidvin, før vi vendte tilbage til hotellet til en ”morfar”.

Efter et bad og noget rent tøj på, gik vi ud for at få noget at spise. Dette burde være nemt i en storby som Brisbane, men vi havde vist ikke taget i ed, at man også i Australien holder julefrokoster i december måned 😎

Bortset fra den manglende kulde, foregår det fuldstændig som i Danmark.

Byen er pyntet med juletræer, lysguirlander, julesange fra højttalerne, gavetilbud i butikkerne og masser af mennesker på gaderne. Lidt mere sommerklædte end til vores julefrokoster, nogle holder også festerne som kostumeballer. Bl.a. var der charleston-fest på vores hotel, sørøverfest på en nærliggende restaurant, men ét er lige så sikkert som hjemme……..det handler om at få noget at spise og noget at drikke!😎😎

Nå, men bortset fra alt dette, så lykkedes det til sidst at få et bord udenfor på en italiensk restaurant, hvor vi indtog en gang pasta og grøntsager, lidt vin og en kold øl.

9. december

Da vi var kommet op og var klar til morgenmad, startede vi dagen med at ringe hjem til TRIMMERNE i løbeklubben. De havde julefrokost, og tiden i Danmark nærmede sig midnat, så vi syntes vi lige vil erindre dem om, hvordan det ville være søndag morgen, hvis de ikke gik hjem NU. Desuden var julefrokosten vel kun halvt så morsom som sædvanlig – vi var jo ikke med………..🤔

Vi havde ikke lagt planer for dagen, men ”dalrede” bare rundt og så lidt på byen på må og få. Undervejs hoppede vi på et sight-seeing bus og tog på en rundtur til alle seværdighederne – en bustur på 1½ times tid. Derefter skiftede vi til en ”city-cat” altså vandbussen, og så således byen fra vandsiden.

Når man kun har én dag i en storby, er det vores erfaring, at det er en rigtig god måde, at få indtryk af byen på. Og denne erfaring holdt også stik denne gang. Brisbane er en storby lidt i stil med London, Paris og Prag, hvor det karakteristiske er, at den gennemskæres af en flod, der deler byen i 2 dele. Byen er dog meget grøn og frodig langs hele floden.

Huspriserne matcher ovenud de københavnske priser. En penthouse-lejlighed ved floden nærmer sig snildt de 20. millioner danske kroner, og en 2-værelses lejlighed i centrum koster ca. 4.000 om ugen – vel at mærke i husleje.

Efter en dejlig bilfri fridag vendte vi tilbage til hotellet ved 18-tiden. Vi begyndte at planlægge de næste 5 dages kørsel, fik bestilt hoteller på nettet i Hunter Valley og Blue Mountains. Bl.a. ville vi gerne sikre os overnatning på en bestemt vingård i Hunter Valley, så for ikke at køre for meget rundt, har vi forhåndsreserveret vores overnatninger dér.

Pludselig var kl. 20.30 og vi skyndte os ud, for at få noget aftensmad. Men hvad var nu dét, alle restauranterne lukker køkkener senest kl. 21.00 (i hvert fald de 20-30 stykker som ligger i nærområdet). Heldigvis var det et kebab-house, der stadig solgte kyllingekebab……….

Og så blev det tid til dagens historie.

	Skiltet ved det østligste punkt i Australien

Vi tillod os at fortsætte fridagen lidt og sov længe – kom derfor først af sted fra Brisbane ved 10-tiden.

Dagens mål var Coffs Harbour, en hyggelig havneby med smukke strande, som tillige siges at have Australiens bedste klima.

Turen ud af Brisbane gik forbavsende godt – vi fandt lynhurtigt motorvejen, som hvad trafiktæthed angik, kunne ligne de københavnske motorveje en travl mandag morgen.

Dagens køretur var på ca. 400 km., men ved frokosttid gjorde vi alligevel en afstikker til Byron Bay, med nogle af Australiens bedste surferstrande. Vel ankommet til stranden skiftede vi meget hurtigt til badetøj, og fik os en herlig dukkert, og lod os rive med mod land af de store og kraftige bølger. Det var bare skideskægt og svært at forlade J

Men frokostkaffen kaldte og et lynindkøb – ny t-shirt til Stig - derefter fortsatte vi mod Australiens østligst punkt og fyrtårn, som netop ligger ved Byron Bay.

En meget smuk køretur op ad en smal og snoet vej, endte ved en udsigt der totalt tog pusten fra os!

Hold kæft hvor var der flot…….. Vi spadserede helt ud til det næsten yderste punkt. Her passerer pukkelhvalerne forbi i vintermånederne (maj til november), klippefremspring med et brusende Stillehav og sandstrande inde i bugten så hvide og lange som øjet rakte. Og derpå visheden om at Australiens vestligste punkt ligger ca. 5000 km. væk!

Nå, men vi forlod dog udsigten og fortsatte køreturen. Var fremme ved Coffs Harbour ved 5-tiden (som nu var 6, da urene skulle stilles en time frem pga. tidsforskellen), vi fandt den lille marina, så endnu en smuk strand med mange surfere, og kørte en tur gennem byen på 2 minutter og fandt det dejligste lille motel Caribbean med 20 værelser.

Her blev vi indlogeret i det øverste værelse, som bestod af et stort værelse med dobbeltseng og spa, et mindre værelse med 2 senge, balkon og badeværelse med toilet og brus. Alt dette til den formidable sum af 700 kroner. – til gengæld var det incl. morgenmad.

Kan absolut anbefales, hvis jeres vej falder forbi.

Belært af tidligere erfaringer gik vi med det samme ud for at se på byen og få aftensmad. Byen var dog hurtigt overset – 5 restauranter og et par småbutikker………..

Aftensmåltidet blev indtaget hos Marie – italiensk. Bruscettaen bestod af 6 store skiver brød med friske tomater, suppen af en balje hjemmelavet svampesuppe, et glas champagne af en flaske indeholdende 20 cl., kyllingesnitzlerne - til hver af os – af 2 kæmpestore snitzler fra bornholmske unghaner! Alt dette + yderligere lidt øl, hvidvin, mere champagne for 450 kroner.

Der var grobund for en uges ophold i Coffs Harbour til billige penge, hvis ikke det lige var fordi køreturen skulle fortsætte i morgen.

Derfor gik vi tidligt hjem og i seng.

	et massivt regnvejr hindrer os i at nyde den eller flotte udsigt fra hotellet

Vi stod tidligt op, fik vores morgenmad og forlod den meget lille og hyggelige by ved navn Coffs Harbour.

Stor var vores forbavselse, da vi efter en kilometers penge opdagede den rigtige Coffs Harbour!

En meget stor by, med mange forretninger, hoteller, turister og travlhed – i går var vi havnet i en lille hyggelig forstad tæt ved vandet……….. Det gjorde absolut ingenting.

Dagens mål er Port Stephens, som også er en bade- og ferieby ca. 250 km. nord for Sydney. Vores sidste badedag i Australien, da vi for de kommende dage har helt andre planer.

I Port Stephens er der et utal skønne badebugter, hvor flokke af delfiner lever permanent, så vi bliver hurtigt enige om, at køre direkte dertil, finde et sted at indlogere os og tilbringe resten af dagen på stranden.

Køreturen er også i dag på ca. 400 km., så vi beregner at vi med et enkelt stop kan være fremme ved 2-tiden.

Undervejs bliver vi dog forsinket at et temmelig omfattende vejarbejde. Den nye motorvejsstrækning, man er ved at anlægge i København er det rene vand, ved siden at dette vejanlæg.

Anlægget af en ny motorvej ved siden af den eksisterende highway strækker sig over vel over 30 – 40 km. Her er store skurbyer til de mange tusinde arbejdere, der må være beskæftiget her, 100-vis af arbejdsmaskiner, som vælter skove, graver, kører med materiale, et transportabelt støberi osv. osv. – det tager derfor tid at komme forbi denne strækning, så tiden nærmere sig efterhånden 3 før vi er ved at være fremme.

Samtidig må vi konstatere, at solen er blevet tilbage i Quensland – the sunshine state. Den er i hvert fald ikke fremme her i New South Wales……. Der er overskyet, men fortsat varmt.

Fremme i byen finder vi et overnatningssted, og bliver indlogeret i en lille et-værelseslejlighed med køkken og bad. Vi bliver derfor enige om at finde et supermarked og spise hjemme.

Og hvad sker der så - 🤒
For første gang i vores månedslange ferie, begynder det s.. at regne………… Og lige som alt andet i Australien er stort, så er dette regnvejr ikke kun en byge, men et kæmperegnvejr, som varer ved hele aftenen og i store mængder. Så badedagen blev ændret til en slapperdag på den overdækkede balkon, mens vi filosoferede over turen, dagligdagen i almindelighed og delte en flaske vin.

I morgen bliver det bedre……… så bliver det solskin og vi skal ud og bo på en vingård i Hunter Valley 😎

	så er det også set med - Jette til ølsmagning på vingård i Hunter Valley!!!!

Hunter Valley den 12. december 2007

Vågnede kl. 7.00 – regnen står ned i stride strømme. Holder det da aldrig op…………… Stig vågner ved 8-tiden og tror det er vandkedlen, der koger. Han blev slemt overrasket .

Nå, men vi pakker alligevel sammen og kører i dag mod Hunter Valley.

Vi havde kun en kort køretur foran os på små 200 km., så vi forlod highwayen og tog ud på de mindre veje, ind i landet, ind i ét af Australiens største vinsdistrikter.

Igen skiftede naturen karakter. Her blev – hvor utroligt det end lyder – mere frodigt og grønt. Alle bjergene ligger som redt i pæne bølger, grønne og bløde bakker. Som Stig bemærkede, ”det ville være det helt perfekte skiterræn”. Vejret var stadig lidt imod os, ind i mellem kom der nogle heftige regnbyger, men da vi jo havde god tid, gjorde det os ingenting. Vi sad jo lunt og godt inden døre i bilen.

Undervejs så vi nogle sjove fugle, underlige får, kænguruer og morsomme postkasser, formet som alt muligt. Lige fra huse til køer.

Også juleudsmykningen i de forskellige parcelhuse er bemærkelsesværdigt. Store julemænd på vej ned i skorstene. Rudolf med kanen, kameler, Jesus med sine disciple, lysranker – jo Australierne kan også godt være med, når det handler om at pynte til jul. På os virker det meget underligt, fordi vi ikke forbinder julen med shorts, sommer og varme. Men for Australierne er det jo ganske naturligt!

Frokosten indtages i bilen i silende regnvejr og består af lidt ost, tomater og brød. Stig siddende på bagsædet og servicerende chaufføren……….. nok en morsomt syn, men mætte blev vin.

På vejen ud til resortet passerede vi nogle helt fantastiske vinmarker og vingårde og ved 3-tiden var vi fremme ved Hunter Resort – vores bopæl de næste 2 dage. Hunter Resort er en familieejet vingård med tilhørende mikro ølbyggeri. Vores værelse vender delvis ud mod vinmarkerne og efter indkvartereringen finder vi badetøjet frem og går en tur i poolen – for der er nemlig sket det heldige, at solen er brudt frem 😉

Middagen indtages i Resortets restaurant, som er kendt i området for sin anvendelse af lokale råvarer og selvfølgelig smages den lokale vin dertil 🙃 derefter er det godnat…………...

Hunter Valley den 13. december 2007

Efter en god nats søvn og morgenmad er vi klar til vintur med vinsmagning……… Det eneste minus ved området er, at der er én flue. Desværre har den fødselsdag og har inviteret alle andre fluer med  - nå, pyt, skulle det være vores eneste problem på ferien, overlever vi nok også det………..

Vi går over og spiser morgenmad og får meldt os til en vintur kl. 11.00 – som aflyses – i stedet er vi med på vinturen kl. 14.00.

Vores forestillinger om ophold på en vingård viser sig nok at være en smulefor romantiske! 🤔🤔🤔

Drømmen om at sidde ved vinbondens bord og hører historier sammen med hele familien, samtidig med at vinen løbende hældes op fra en rustik vinkande, en spadseretur ud i vinmarkerne, en runde på hesten i hele bondens vinareal, en ordenligt gang boeuf bourgiogne og en nat i himmelsengen – jo………… den eksisterer nok kun i vores fantasiverden.

I stedet er vi endt på et resort med ca. 40 værelser, restaurant og ølbryggeri (vores eget valg).

Sæsonen for vinavl er først lige startet. Det burde vi have sagt os selv 😥

I Frankrig og Spanien høstes vinen jo i september/oktober, altså i sensommeren. Det samme gør sig gældende her i Australien, bortset fra at sensommeren her falder i februar/marts! Naturligvis – årstiderne her er jo modsat i Danmark.

Det betyder også, at der absolut intet foregår på en vingård på denne årstid. Der er heller ikke mange mennesker. Og tillige p..regner det………. Øv, øv, øv. Men hvad betyder det – vi har jo stadig en måneds ferie, og der kommer helt sikkert solskin i morgen 😀

Inden vinturen spadserer vi en tur, ser vi nogle kænguruer. – meen endnu engang viser det sig at Jette har været fornuftig. Hun har investeret i myggenet til at tage over hovedet. De viser sig tillige at være særdeles effektive mod flueangreb…………. Så mange fluer som der er i Hunter Valley, har vi aldrig tidligere oplevet, og det er faktisk en ren plage.

Tilbage i resortet er vil klar til en vintur, men den er desværre hurtigt overstået (der sker jo ikke ret meget på vingården p.t)! Til gengæld tager vinsmagningen lidt tid, og bagefter går vi over til ølsmagning. Selv frk. Jessen drikker øl, hvad siger I så?

Aftensmaden hentes på den lokale ølpub og indtages på værelset. Derefter igen en spadseretur ud for at se på kænguruer i aftenskumringen, tv-kiggeri, computerspil og læsning.

I morgen skal vi heldigvis videre……………..

Blue Mountains 14. december 2007

Vi står tidlig op, morgenmad og afregning, før vi kl. 9.0 begiver os mod Blue Mountains.

Blue Mountains er en nationalpark der ligger ca. 100 km. vest for Sydney. Hele området er på størrelse med Belgien, og vi skal de næste 2 dage bo på hotel Carrington midt i byen Katoomba, som ligger i den nordvestlige del af Nationalparken.

Fra Hunter Valley er der kun en køretur på 250 km, men det viser sig hurtigt, at det ikke bare lige er en køretur…. Vi ankommer til hotellet 6 timer senere 😥 efter at have kørt konstant. Det betyder, at vi har kørt med en gennemsnitshastighed på ca. 40 km. i timen!

Det skal dog lige nævnes, at turen er gået igennem skov, skov og atter skov. Samtidig er vi kørt op ad det ene bjerg, ned igen, op ad det næste bjerg, ned igen osv. osv. Undervejs mente vi, at der var mulighed for at skyde en genvej………Det endte med en køretur på ca. 30 km, der tog 1½ time. Op og ned af en grusvej, som kun blev smallere, mindre og endte blindt!

Heldigvis mødte vi en flink Aussier med traktor, der viste os vej tilbage til civilisationen….. Men der var meget smukt og ikke andre biler end os! (og forsikringen opdagede det ikke – vi er nemlig ikke forsikret til at køre på grusveje!).

Nå – tilbage på de rigtige veje, kørte vi videre og fandt til sidst frem til byen Katoomba og hotel Carrington.

I kan godt forestille jer Dallas! Hotellet er oprindelig bygget i 1898, ombygget i 1999, men har bevaret den oprindelige statelige stil, med en kæmpe stor terrasse og haveanlæg foran hotellet. Det gamle inventar er så vidt muligt bevaret. F.eks. er elevatoren fra 1904, billiardsalonen og loungen er lige så gamle. Her er virkelig smukt.

Efter indkvarteringen har vi spadseret en tur i byen, fået booket os på en tur rundt i området i morgen, indtaget aftensmaden på en lille lokal bar, ringet hjem og sagt ”god julefrokost” til Jettes arbejde.

Så lige så snart dagens historie er fuldendt, vil vi i gang med at studere programmet for morgendagen

Blue Mountains  lørdag den 15. december 2007

Efter morgenmaden, som indtages i hotellets ”dining-room” – en spisesalon som står fuldstændig uændret siden 1898 (bortset fra vedligeholdelsen) - er vi klar til dagens eventyr.

Præcis kl. 9.45 står vi i dejligt solskinsvejr på en gammel londoner-bus, som i løbet af dagen skal bringe os frem til 28 seværdigheder, med mulighed for at stå af og på bussen undervejs.

Vi har valgt, at vores første stop skal være ved nr. 9 – The Scenic Skyway. Herfra kan vi med en horisontal svævebane svæve 220 meter tværs over en kløft. Gulvet i svævebanen, som er af matteret glas, ændrer kort efter afgangen sig til klart glas, hvilket giver os et 360 gr. syn på hele kløften, og dermed de storslåede syn af Katoomba Vandfaldet, bjergformationerne ”de 3 søstre” The Jamison Valley, Mount Solitary osv., osv.. Desværre varer turen kun 5 minutter, og vi er nået til pkt nr. 12 i programmet, som er The Scenic World.  Her kombineres muligheden for at benytte tog, svævebane og kabelbane samt vandreture for at få set en lille del af Blue Mountains.

Men først en kop kaffe og et toiletbesøg. Og så er vi klar til næste ridt……. En tur med verdens stejleste jernbane. Med et fald på 52 grader, glider vi ind i skoven og ned mod områdets bund .

Og så tager vi en spadseretur på 2 km. igennem området, hvor der indtil for ca. 40 år siden var kulminedrift. Her er mange underlige træer, som er totalt filtret ind i hinanden. Når et træ vælter, begynder et andet at vokse videre på det, så forgreningerne er mange og snurrige. Undervejs er der sat små forklarende skilte op på de mange forskellige trætyper, så det giver et ganske godt indblik i naturens forunderlige verden.

Tilbage ved startstedet tager vi kabelbanen tilbage til toppen. Dermed har vi nu set pkt. nr. 9 og nr. 12 i dagens program, men hvad så med nr. 10 og 11???? En hurtig snak og vi bliver enige om, at vi da bare går tilbage til nr. 9, og tager bussen videre derfra…….Der står godt nok i folderen, at turen er på 2,5 km. og indeholder 1000 trin, men hvad betyder det, når man er medlem af TRIM!

Turen starter og går bl.a. forbi Katoomba Vandfaldet, som vi jo også så fra svævebanen. Det er et helt fantastisk syn, og vi har svært ved at løsrive os. Videre går det dog - og vi synes, der er mange trin. Samtidig har det regnet i går, så der er også lidt smattet, og dermed vanskeligere at gå på.

Undervejs ser vi papegøjer, og igen spændende planter, og pludselig er vi atter ved et vandfald. Med sollyset blinkende fra oven af træerne, er dette om end endnu mere kønt end det første. Spadsereturen fortsætter og så er vi ved punkt nr. 9, meeen der er jo egentlig ikke så lang til pkt. 14, så når vi nu er i gang………. Så ville pkt. 9, 10, 11, 12, 13, 14 være taget i et hug. Det er jo søndag formiddag, løbeturen Søndersø rundt skal jo klares - og turen er kun på et par km!

Vi spadserer videre og videre. Der er nogle steder lidt mere snævert, lidt mere vand og lidt flere trin, men det går fint og ved 13-tiden er vi fremme ved nr. 14. Hele turen fra pkt. 12 – via 10 og 11 – til pkt. 13 og 14, har alt i alt kun taget et par timer. Og nu er det frokosttid, så et par sandwich og lidt vand og vi er klar til at tage bussen videre.

På den anden side, der er jo ikke langt til pkt. 15 – de 3 søstre.

De 3 søstre er en klippeformation, som efter sagnet består af 3 søstre, der gerne ville giftes med 3 aboriginails fra en anden stamme. For at forhindre dette gik stammerne indbyrdes i krig, og stammens troldmand forvandlede søstrene til sten, indtil krigen var ovre. Desværre døde troldmanden i krigen,  og pigerne står derfor i dag som sten og venter på at den evige kærlighed skal forvandle dem tilbage til levende væsener. Ak, ja, den kærlighed, den kærlighed, hvad gør den ikke imod os?

Nå, men tilbage til virkeligheden. Vi fortsætter spadsereturen, og kommer hurtigt til ”De 3 søstre” og The Giants Starways. Det er en meget stejl trappe, som fører ned til et sted ved klippeformationen, hvor der fører en lille bro over til den første af klipperne. Det må prøves, og det går fint på nedturen. Et betagende syn og dejlig oplevelse, men tilbageturen! Pu-ha, der var mange og stejle trappetrin, men dog turen værd. Heldigvis var der en bænk og lidt vand, da vi atter stod oppe ved vandre-stien igen.

Nu kunne vi vælge at gå tilbage til nr. 14 eller fortsætte videre til nr. 16………. Valget var ikke svært, vi var jo i gang. Vi mødte ikke længere så mange mennesker på vores vej, turen blev også mere besværlig, trinene var mindre og ikke i så god stand, men det gjorde ikke noget, for der var mange flotte udsigtsposter undervejs. Vi så også en fugl, der kunne minde om en påfugl i mindre størrelse, igen papegøjer, sjove planter og den storslåede natur, med skov, skov og atter skov, kun afbrudt af bjergformationer ind i mellem.

Nr. 16 blev til nr. 17, og så meldte trætheden sig.

Klokken var nu ved at nærme sig 16, vi havde gået konstant i næste 6 timer, kun afbrudt af ½ times frokost.  I alt en tur på ca. 10 kilometer og mere end 3000 trin………… Men en helt ubeskrivelig tur, som vi ikke ville have været foruden.

Bussen ventede forude, så vi fandt landevejen igen og det nærmeste stoppested. Buschaufføren så opgivende på os, da vi fortalte, hvor langt vi havde gået, ”jeg kunne have kørt jer på 15 minutter” var hans kommentar. Skøre danskere………..

Vi valgte at blive siddende i bussen undervejs til de øvrige seværdigheder, og endte dagen på terrassen med en kold øl og et glas hvidvin. En ”morfar” og så var det tid til at indtage aftensmaden, på et hyggeligt sted lige over for hotellet (samme sted som i går). Stig fik en dejlig fisk og Jette meksikansk kylling.

Aftenen sluttede i hotellets bar og for Stig’s vedkommende på balkonen sammen med naboen og hans fraseparerede kone. Da var Jette faldet i søvn.

	udsigten frs værelse 604 på Old Sydney Holiday Inn

Så står der Sydney på programmet. Vi har indlogeret os på Old Sydney Holiday Inn i den gamle by med pool på toppen og den smukkeste udsigt til Operahuset og Harbour Bridge.
(http://directrooms.com/australia/hotels/holiday-inn-old-sydney-7763-pictures.htm)

Dagen i dag har 2 væsentlige mål – vi skal til Sydney og vi skal aflevere vores tro følgesvend gennem de sidste 13 dage, bilen.

Efter at have pakket sammen, spist morgenmad og checket ud, tager vi ud på vores foreløbige sidste køretur i Australien, og kører de sidste 100 km. mod Sydney.

Forinden har vi været hos den lokale boghandel og købt et bykort, så helt uden problemer kører vi ved frokosttid direkte ind til vores hotel, som ligger for foden af The Rocks midt i Sydney.

The Rocks er sammen med Circular Quay Sydneys navle. Det var i The Rocks, at de første kolonister og straffefanger første gang gik i land i Australien. Og det var her de første spadestik grundlagde det, der i dag er storbyen Sydney.

Circular Quay er knudepunktet for al offentlig trafik, og specielt for den omfattende færgetrafik, som finder sted i Sydney.

Vi får losset al vores bagage ud af bilen og får checket ind - dvs. vi kan først få værelset kl. 14 - så vi benytter ventetiden til at få bilen behørigt afleveret til rette ejer.

Efter et par forgæves fejlkørsler – fordi bykontorerne om søndagen lukker kl. 12.00 – finder vi endelig et sted at aflevere vores bil, og spadserer de par kilometer der er, tilbage til hotellet. Dels for at indsnuse atmosfæren af byen, men også for at finde et sted at få en lille frokost. Selvom det er søndag, er der mange mennesker på gaderne. Det er trods alt ved at være jul, og folk har travlt med de sidste julegaveindkøb. Dertil kommer den mængde af turister, som er i byen.

Det begynder at småregne, men undervejs besøger vi bare nogle af de mange arkader, og stormagasiner, som findes. Bl.a. er vi inde i en Illum-lignende butik. Victoria-building  er fra 1800-tallet og helt vidunderlig indrettet. Inde i midten befinder sig et juletræ, som går igennem alle 4 etager, pyntet med 80.000 Swarowski-stene! (mændene der læser dette, kan bare spørge de kvindelige læsere, hvad en Swarowski-sten er).

Ved hotellet er der gang i The Rocks Market – et marked med mange gode kunstting, tøj og kvalitetsmadvarer, som finder sted hver week-end. Her er masser af ting at se på, og der er rigtig gang i den på alle de nærliggende pubber.

Vi når hotellet ved 17-tiden og får udleveret nøglen til vores værelse på 6. sal.

Stig kan næsten ikke få armene ned at bare begejstring, da vi endelig har indtaget værelset.

Lige uden foran vores vindue ligger Sydney Operahus i alt sin pragt og vælde, med havnen foran. Vi kan næsten røre ved huset, så tæt er det ved os – Oh………. hvilken fantastisk bygning og hvilken fantastisk udsigt.

Han placerer sig i en lænestol midt foran vinduet og betragter synet sammen med en kold øl, og Jette får organiseret logiet for de næste 6 dage.

Der er happy-hour i baren fra kl. 18 – 19, så vi beslutter at dele 2 glas vin dér, før vi går ud og spiser.

Harbour Bridge ligger lige til venstre for hotellet, så vi går først en lille tur og ser på broen, operaen, havnen og finder så – fordi et massivt regnvejr sætter ind - hurtigt en italiensk restaurant, hvor vi indtager aftensmaden, og bagefter hurtigt finder tilbage til hotellet. Her har vi jo en fantastisk udsigt, og så er der jo ingen grund til at spadsere rundt i regnvejr.

Dagen starter med en spadseretur rundt på havnen for at finde et lille sted, hvor vi kan spise lidt morgenmad.

Det er et dejligt solskinsvejr, og vi kan ikke finde ud af om vi skal tage ud at sejle eller tage til stranden, men aftaler at lade tilfældighederne råde.

Først vil vi dog lige se og røre ved Operahuset samt benytte lejligheden til at hente vores billetter til julekoncerten, vi skal til onsdag aften.

Sydney Operahus er også et helt specielt byggeri tæt på, som vi som danskere med rette kan være stolte af har en dansk arkitekt bag sig.

Stig finder som sædvanlig alle de mange flotte bygningsdetaljer der er på byggeriet, og er bare imponeret. Også selv om det er en betonkonstruktion. Men der har nu også været nogle dygtige flisemurere ind over byggeriet. Hele tagfladen består af fliser………..

Vi får uden problemer vores koncertbilletter (som kan sælges på den sorte børs til mange gange prisen….) og køber samtidig billetter til en guidet rundvisning i huset ½ time senere.

Rundvisningen tog en god times tid og den var alle pengene værd.

Peter – vores guide – taler et dejligt og tydeligt engelsk og giver os et ganske godt indblik i husets historie og dagligdagen. Samtidig får vi set en del af huset, som vi ellers ikke ville have adgang til.

Det er f.eks. interessant at vide, at der i hele huset er trukket i alt 350 km. kabler (det er altså mange!), der er mere end 1000 rum, så man kan godt blive væk, men heldigvis er der kameraovervågning over alt.

Huset er selvforsynende med alle former for medarbejdere, lige fra egen læge til blikkenslager, elektriker osv., osv.

Vi får set koncertsalen (som vi skal ind i på onsdag), Operasalen og en lille teatersal – der er i alt 5 forskellige sale til forestillinger i huset.

Alt i alt en rigtig god rundvisning.

Ved siden af operahuset ligger Botanisk Have, som vi vandrer igennem på vores søgen efter et lille frokoststed. En dejlig grøn oase med masser af flotte træer og grønne planter, samt et rigt fugleliv.

Formentlig er vores Botaniske Have i København lige så flot, men der kommer vi jo ikke ret tit 🤩
 

Vi finder en cafe, køber lidt sandwich og vand. Finder bagefter en bænk, hvor vi kan spise frokosten, mens vi nyder solens varme stråler.

Efter frokosten spadserer vi videre gennem haven og ind mod byen og ender ved Sydney Tower, som er byens højeste bygning. Vi løser billetter og ender i tårnet – 250 m. over jordens overflade – med en ubeskrivelig udsigt over hele Sydney. Igen, igen, igen må jeg skrive ordene – det kan ikke beskrives, ord er for fattige. Det skal opleves.

Vi ”spilder” tiden her i et par timer, tager elevatoren ned igen og spadserer igennem byen tilbage til vores hotel langs den anden siden af kajen i vores bydel. Undervejs passerer vi en stor krydstogter, som er ved at gøre klar til afgang. Vi når frem til Harbour Bridge og venter på, at skibet skal passere her. Sikke en syn – den kan lige nøjagtig gå under broen – på vej ud i den store vide verden med alle dens passagerer.

Så er vi ved hotellet. Hurtigt samler vi vasketøjet sammen og går ned til hotellets gæstevaskeri. Der skal jo rent tøj til en gang imellem. Mens tøjet vasker kan vi lige nå en svømmetur i poolen og en tur i spa’en på hotellets tagterrasse, hvor der er udsigt til både Harbour Bridge og Sydney Operahus.

Bagefter skal tøjet tørres i tumbleren, og imens nyder vi et glas vin på værelset.

Ved 20-tiden går vi ud og finder en lille restaurant, får et godt måltid mad og går bagefter ud for at se på byens aftenliv.

Turen ender ved Circular Quay, hvor vi igen falder i svime over denne fantastiske by, broen, operaen, lysene, vandet og alt dens liv……………….

Som Stig udtrykker det ”byen har til fulde indfriet alle mine forventninger” – I morgen er der atter en dag, så vi forlader stedet og går de 5 minutter hjem til vores hotel.

I morgen skal vi ud og sejle og derefter på Bridgeclimbing – dvs. vi skal vandre hen over Harbour Bridge – altså ikke på vejen, men hen over pylonerne!

Vågner kl. 7.00 ved at solen bager lige ind i vores værelse, og kan lige så godt stå op og begynde at skrive historier til dagbogen. Og også se om jeg kan få lagt noget på vores rejsedagbog.

Vi har endelig på dette hotel fået en ordentlig opkobling til internettet. Det har det knebet med igennem den sidste uge, og derfor har alle vores familier og venner i Danmark ikke hørt så meget nyt fra os.

Og mens Jette sidder og skriver, ligger Stig og driver…………

Da dagens 2. programpunkt er fastsat til kl. 15.15 har vi begrænset tid til rådighed, så vi beslutter at bruge formiddagen til en havnerundfart for at opleve Sydney fra vandsiden. Der er mange muligheder at vælge imellem og beslutningen er svær. Dels er der alle de klassiske ”turist”-rundfarter, men der er jo også muligheden for at tage en af de mange færger eller havnebusser, som til dagligt transporterer lokalbefolkningen hurtigt og nemt mellem hjem og arbejde.

Vi vælger til sidst en klassisk rundfart på 1½ time, da vi vil være helt sikre på at være tilbage ved Circular Quay til kl. 14.00.

Sydney set fra vandsiden er også et imponerende syn. Sydney er dannet rundt om en masse laguner, hvor der blandt er i alt 8 små øer. Vi sejler ind og ud i flere af lagunerne, og igen er omdrejningspunktet Sydney Operahus og Harbour Bridge, som er allestedsværende. Øverst på broen ser vi små prikker – en gruppe bridgeclimbere på vej til toppen – i eftermiddag er det os. Jette er lidt betænkelig og er mere stille end sædvanlig. Hun har det lidt lige som før en stor eksamen.

Det hindrer dog ikke at turen på vandet kan nydes. Vi se på millionvillaer i prisklassen 50 – 100 millioner danske kroner, strande som er hegnet inde for hajer, nudiststrande med nøgne mænd og i mens brager solen ned over os her den 18. december.

Turen slutter og vi sætter os på en cafe med en kop kaffe – og vender tilbage til hotellet ved 13-tiden. Jette har brug for lidt ro til at sidde og sunde sig inden eftermiddagens store oplevelse, og Stig går en tur på havnen og ser på alle skibene imens.

Ved 14.30 tiden mødes vi igen på hotellet og får skiftet til lukkede sko. Der er mange krav før du kan få lov til at klatre på broen. Skoene er ét af dem.

Vi går de 5 minutter fra hotellet hen til check-in for BridgeClimbing. Jette er utryg, men fast besluttet på at gennemføre turen, som sammenlagt varer 3½ time.

Efter check-in møder vi vores fæller for de næste timer. Man klatrer i små hold på max. 12 personer ad gangen, og vores fæller er en familie på 5 fra USA (mor, far, 2 børn over 10 år og bedstefar), far og datter fra Sverige, 3 raske gutter fra USA og Stig og Jette.

Før vi starter på dagens egentlig opgave, skal vi først igennem en masse sikkerhedsprocedurer. Vi skal skrive under på at vores helbred er i orden, vi bliver tjekket for vores koordineringsevner, spiritustestet (ingen alkoholpromille på over 0,05), dernæst skal vi aflevere alle løse genstande incl. ure, armbånd, halskæder og bliver så udstyret med ens heldragter til at beskytte mod vind og vejr.

Derefter skal vi gennem en detektor for at sikre, at vi har afleveret alle genstande.

Så er vi inde i kommandorummmet….. Her får vi udleveret og påmonteret sikkerhedsbælter, sikkerhedsliner med karabinhager, vi får svedeklude, kasketter med line så den kan fastgøres i tøjet, en pose med overtræksjakke fastgøres til bæltet og pigerne med langt hår får bånd til at binde det op.

Så er det tid til en tur i simulatoren for at prøve at gå op ad trappen med line, fornemme platformen og gå ned ad trappen med linen igen. Vi skal lære at trække sikkerhedslinen igennem de låse, som der er monteret i alt 400 stykker af på turen.

Da alle har været igennem simulatoren bliver vi udstyret med radio og head-sets, så vi kan følge med i guidens anvisninger på hele turen. Alt udstyret er forsvarligt tøjret til heldragten.

Vi er nu meget sexede at se på og klar til at gå catwalk…………..

Vi får placeret os som bagstoppere i gruppen og Jettes mave er ved at gå i opløsning!

OG så er vi på vej til fods op ad Harbour Bridge buer  - op til 134 meters højde for at røre ved flaget på toppen………

Det går stille og roligt og hurtigt vænner vi os til at gå på ramperne. Første større forhindring er op ad nogle meget smalle og stejle trapper til første plateau – men vel oppe er der en længere pause til at få pusten.

Der klatres på broen med 15 minutters interval og hver gruppe venter på hinanden i behørig afstand. Turen går stille og roligt og der er jævnlige pauser, så udsigten kan nydes og alle kan nå op til sin gruppe.

Så midtvejs oppe på broen er alt usikkerhed væk – Jette tør endda flytte den ene hånd fra rækværket…. Bilerne på vejen begynder nu at være små prikker og pludselig er vi ved toppen. Sydney ligger foran os i 360 gr. – verden ligger foran vores fødder. Der bliver taget gruppefoto, vi nyder udsigten og så er det allerede tid til at gå tværs over broen og tid til nedturen. Øv, øv – vi vil gerne blive her lidt længere………

På vej ned ad broen på den anden buen ser vi lidt på Nicole Kidmans og Keith Urbans penthouselejligheder (desværre var de ikke hjemme), nyder udsigten og ser at bilerne bliver større og større – og pludselig er vi nede i kommandorummet igen. Vi har gået op og ned ad i alt 1437 trappetrin og forbrugt 800 kalorier. Derefter er det tid til at få afmonteret alt udstyret.

Der er gået 3½ time siden vi sad svedige og spændte i introduktionsrummet. Ufatteligt.

Vi køber de fotos der er taget af os på turen, og spadserer hjem til hotellet til et velfortjent glas vin.

Aftenen slutter med dagens oplevelse nr. 3 – vi går til BBQ på en restaurant i nærheden. Her vælger man sit kød og griller selv. Dertil stort salatbord og brød. Stig får spareribs og Jette kylling – alt som sædvanlig i Australien i overstørrelse. Vi sidder i gårdhaven og nyder at grille vores eget kød, samtidig med at vi nipper til lidt koldt hvidvin.

Ærgerligt at der vejrmæssigt ikke er basis for sådan en restaurant i Danmark, for konceptet er rigtig godt.

Efter en god og oplevelsesrig dag vandrer vi stille og roligt hjem til hotellet og en god og velfortjent nattesøvn.

Vi er begge mættet af oplevelser og bliver enige om, at dagen i dag skal bruges på at slentre rundt i byen og bare indsnuse atmosfæren.

Vores rejse har nu varet 5 uger og bestået af den ene oplevelse efter den anden - store og små - men alle nye oplevelser som har fæstnet sig på nethinden. Snart skal vi forlade Australien, som er et land vi meget gerne vender tilbage til – dog ikke for mindre end minimum 3 ugers rejse. Dertil er landet for stort.

Efter morgenmaden vandrer vi derfor ud på må og få. Undervejs kommer vi forbi den bar hvor Kronprins Frederik mødte sin Mary – der er selvfølgelig australsk og dansk flag på bygningen samt et lille skilt om begivenheden!

Vi ender i Darling Harbour – et udstillingsområde, hvor der bl.a. også er Sydney Akvarium, Wildlife og masser af restauranter. Området ligger i inderhavnen og det hele er placeret med front ud til havnekajen.

Herfra tager vi ”monorailen” – en metro som kører en fast runde i 2. sals højde – til Paddys Market og Chinatown. Områderne er hurtigt overstået – markedet har lukket og Chinatown ligner alle andre Chinatowns.
 
Vi hopper på monorailen tilbage til Darling Harbour og indtager vores frokost bestående af pizza-slices og vand. Det vil sige næsten – for Jette vender i 2 sekunder ryggen til maden og straks er der en måge, som tror hun vil dele og derfor napper det ene stykke pizza. Den har dog ikke taget sig i agt for redningsmand Stig, som slår ud efter den, så den af bare angst pænt afleverer det på tallerkenen igen😠😠

Vi tager monorailen videre til centrum og slentrer rundt og ser på butikker og juletravlhed, går en tur igennem Queen Victoria bygningen og dens dyre butikker og flotte interiør, stopper og ser på lidt gadekunstnere og vender tilbage til hotellet ved 16-tiden for at slappe lidt af ved poolen.

Vel hjemme igen må vi desværre konstatere, at Jette i løbet af den sidste times spadseretur har mistet sit kamera. Smadderærgerligt  😥  – men heldigvis var det tømt for billeder fra turen. Det indeholdt kun dagens billeder. Kameraet kan genanskaffes, men det kan billederne ikke 😲

Efter at have sundet os lidt ovenpå tabet er det tid til at skifte tøj til endnu én af turens store oplevelser – Julekoncert i Sydney Operahus.

Stille og roligt slentrer vi over til Operaen og blander os med de 1400 andre gæster som skal til koncert, får et glas vin inden forestillingen og ser lidt på de andre gæster. Der er mange børnefamilier, andre turister som os og selvfølgelig folk fra området. Nogle er klædt vildt flot på i tøjet, andre i shorts og sandaler og nogle som os – almindelige pæne i tøjet.

Der bliver ringet ind til forestillingen og alle skynder sig på plads. Operahuset har et fast princip – når der er ringet ind for 3. gang og døren er lukket – så er døren lukket.  Gæster der kommer for sent, bliver først lukket ind i salen, når der er pause. Det kunne danske scener lære lidt af – for det er helt sikkert, at dem der kommer for sent, skal ind i midten og sidde ……….

Vi finder vores pladser – midtfor på 4. række – og har et godt udsyn over hele scenen, rejser os for nogle gæster som skal længere ind på rækken, ”sorry, sorry – shall I take a picture of You” – thank you” – engelsk er jo hovedsproget hernede. Meeen det var ikke nødvendigt, det var 5 danskere fra Herning🤩

Koncerten var en god oplevelse, med kendte og ukendte julesange sunget af solister og kor, dels fra Operaen og andre kendte solister i Australien – dog ingen verdenskendte (i hvert fald ikke kendte af os).

Efter 2½ times god underholdning er det atter hjem og godnat.

Vågner her til morgen og konstaterer til min skræk at de har fjernet Operahuset i løbet af natten L

Hvad er der dog sket……. Nå, heldigvis ikke andet end at en stor krydstogter har lagt sig vel tilrette i havnen lige foran vores vindue.

Hvad mon Stig siger, når han vågner???? "hva' fanden, jeg har jo bestilt værelse med havudsigt".

Formiddagen gik med praktiske gøremål, såsom at vaske og tørre tøj, pakke kufferterne om og gøre dem klar til et par flyrejser de næste par dage.

Ting som også skal gøres selvom vi holder ferie. Vi hjalp hinanden og sidst på formiddagen var vi klar til at tage til Manly Beach.

Vi gik ned til Circular Quay og fik købt et par færgebilletter og så gik ellers af sted med færgen mod Manly.

Manly er en forstad til Sydney i rimelig stor afstand med bil, men kun ½ times sejlads fra centrum.

Selve færgeanlægget ligger i en af Sydneys mange bugter, men det fantastiske ved Manly er, at 500 meter nede ad hovedgaden ligger Stillehavet med fantastiske surfer- og badestrande – samt tusindvis af måger………….

Vi gik rundt og så lidt på byen, fik lidt frokost og skiftede så til badetøj. For selv om det var lidt overskyet, skulle vi bare prøve at bade ved denne skønne strand.

Det var efterhånden blevet sidst på eftermiddagen og tid til at vende tilbage til Sydney med færgen. Det var også begyndt at småregne.

Hjemme på hotellet igen nåede vi lige en sidste tur i poolen, en lille ”morfar” og happy hour før vi gik på tysk restaurant. Et par dage forinden var vi kommet forbi et sted lige ved hotellet, hvor der rigtig var gang i dén. Det viste sig at være ”Lövenbrau”. Stig opdagede de serverede Schweinhaxn, så han skyndte sig at bestille bord til i dag.

Og nu skulle det være……. Vi blev bænket ved lange borde i en tysk ølkælder sammen med en masse australske julefrokoster. På scenen stod 3 ældre herre i ”lederhosen” og tyrolerhatte og forsøgte at spille tyske schlagere med australsk accent. Virkelig underholdende og morsomt.

Stig fik bestilt sin yndlingsspise i Tyskland – Schweinhaxn – om er ovnstegt svineskank og Jette fik en mere almindelig wienerschnitzel. Dertil øl i store krus og vin. Hvad skal man ellers spise den sidste aften i Australien.

Vi havde en fornøjelig aften blandt feststemte australiere, der holder julefrokost som vi danskere, med masser af mad og drikke – én lille forskel er der dog – nogle selskaber var klædt ud ligesom vi er til fastelavn!

Efter middagen gik vi rundt og så på lokaliteterne, som viste sig at være kæmpestore. Der blev underholdt i ikke mindre end 3 store sale og vi endte i en sal, med endnu 3 ældre herrer i ”lederhosen”. Forskellen var blot at disse spillede 60-rock, og de spillede simpelthen røven ud af bukserne. Hvis ikke vi vidste bedre skulle man tro, at den ene af guitaristerne var Mick Jaggers tvillingebror – så meget gang var der i ham.

Aftenen sluttede klokken 22 – Australierne er fornuftigere end danskerne – musikken lukker og slukker og så kunne vi jo lige så godt gå hjem!

Vi skulle også tidligt op i morgen og af sted mod nye mål og oplevelserJ

Vores taxi hentede os på hotellet kl. 8.30 og vi sagde farvel og tak til Australien for denne gang. Vi vender gerne tilbage på et andet tidspunkt.

I lufthavnen fik vi checket ind og checket ud af Australien, Jette fik investeret i et nyt kamera 😎 - og så tog vi på en 3 times flyvetur til Auckland i New Zealand.

Ved ankomsten skulle urene stilles 2 timer frem og klokken var nu ved at være 18 – et hurtigt opkald på en lokal telefon til hotellet og kort tid efter stod der en chauffør og hentede os. Virkelig service fra hotellets side og inkluderet i prisen.

På grund af det sene tidspunkt blev vi enige om at blive på hotellet, da der alligevel var næsten 40 km. til Auckland.

I stedet spiste vi en rigtig dejlig middag i hotellets restaurant med nogle gode vine til. Fisk til Stig og bøf til Jette og sluttede af med en god kop kaffe. Derefter godnat – vi har en lang flyvetur foran os i morgen til Hawaii.