Rejsedagbog

Cuba - rundtur på hele øen

Dagen startede tidligt - vi vågnede allerede ved halvsyvtiden og var rimelig friske.
Så vi tog et kig ud over Havana i morgenlyset - som var lidt skyet og køligt.

Efter et forfriskende bad og påklædning var vi allerede i restauranten og spiste vores morgenmad ved 8-tiden, så kl. 9.00 drog vi uden mål og med ud for at se på Havana.

På det tidspunkt var der mange cubanere på gaden, men ikke så mange turister. Vi slentrede mod havnen og så på det gamle Havana, der er ved at blive restaureret på flot vis. Byen var så småt ved at vågne - og stille og roligt kom der flere og flere mennesker på gaden og mange gamle biler.

Ved frokosttid skinner solen fra en skyfri himmel og der er dejligt varmt. På alle små restauranter, cafeer o.l. lyder glad cubansk livemusik. Vi har fået vores først Mojito og cubanske øl og har forladt byens pulveriserende liv. I stedet for vil vi begive os på hotellets tagterasse, hvor der er en dejligt restaurant/bar, swimmingpool, solsenge og fitnesscenter.

Her vil tilbringe eftermiddagen på ryggen og nyde solen. Når den går ned, vil der samme sted i aften være levende jazz-musik, som kan nydes til en god middag med udsigt over byens tage og havnen. Den tror jeg vi hopper på  😎 og så må resten af Havana vente på os til i morgen.

Ferien er startet...........men vores kuffert er endnu ikke dukket op 😥

Jette var den eneste modige med en tur i swimmingpoolen! Det var lidt koldt, men ellers OK og bagefter nød vi udsigten over byen og en kop kaffe fra taget på hotellet.

Efter en times tid blev det dog koldt og blæsende, så i stedet blev det hotelværelset, som måtte ligge for plads til en god lang eftermiddagslur for Jette.

Og det var rigtig godt, for velankommen til værelset blev der ringet fra receptionen, vores kuffert var kommet hjem  HURRA, nu kan vi få skiftet sko og få en god kop kaffe.....

Og så var det tid til eftermiddagslur! Da klokken var 19 – efter 3 timers lur – mente Stig det var på tide at hun stod op!

Ingen jazz på tagterrassen, som var blevet lukket fordi det blæste for meget, så i stedet gik vi rundt om hotelhjørnet og fandt en lille lokal restaurant og fik vores aftensmad.

Eneste ulempe på Cuba – som vi må erkende at vi nyder i Danmark – er at der IKKE er rygeforbud i offentlige rum. Det betyder også, at der på alle restauranter må ryges – også store cigarer. Det skal vi lige vænne os til.............

Efter – trods rygeriet - at have nydt vores aftensmad, spadserede vi stille og roligt hjemad. Undervejs stødte vi på et par lokale barer med pragtfuld levende musik – dog frekventerede vi i dag dem kun udefra, men vi vender frygtelig tilbage en anden aften.

Vores værelse vender ud til et trafikknudepunkt, så vi bliver helt automatisk vækket meget tidligt! - men så fik vi ordnet billeder og skrevet dagbog.

Og i dag var det rart at kunne få vores vandresandaler på, så vi var klar til dagens 10-kilometer.

Turen gik først gennem Chinatown. Der er i virkeligheden ikke ret mange kineserer i Havana, men enhver storby med respekt for sig selv, har et Chinatown, og altså også Havana. Derfra fortsatte vi vandreturen uden for de normale turistruter. Målet var Vedado og det moderne Havana, men først var vi gennem kvarterer, hvor der umiddelbart ikke var andre turister end os.

Havana har engang været en fantastisk smuk by og sikke en arkitektur.

Tænk sig hvordan byen havde set ud, hvis alt var blevet vedligeholdt! I stedet bliver vi mødt af boliger, der er så dårlige vedligeholdte, at de i vores del af verdenen, ville blive erklæret uegnede til boliger for dyr – og da slet ikke til mennesker. Og hver 3. hus er helt faldet sammen. Alligevel bor her masser af mennesker, der er masser af små virksomheder såsom små mekanikere, madboder, mænd som sidder og reparerer engangslightere. Nogle steder hvor dørene står åbne får vi indsigt i små smalle boligenheder uden andet indhold end det mest nødvendige og absolut ingen luksus.

Vi støder på et lille grøntsagsmarked og køber os et glas Guarapa – sukkerrørsjuice – som smager frisk og meget sødt.

Undervejs taler vi – Stig – med mange Cubanere, som alle vil sælge os cigarer, køre taxi for os eller vise os byen. De er meget søde og meget snakkesalige, og Stig får prøvet sit spanske af.

Turen ender i det der efter sigende skal være det mere mondæne og moderne Havana, med butikker og forretningscenter. Og ja, her er da højhuse og andre flotte palæer. Og boligerne er i bedre stand end det vi lige kom fra, men alligevel præget af manglende vedligeholdelse og fattigdom.

Og forretningscenter – ja, nok stort for Cubanere, men langt fra et forretningscenter for os. Købmanden hjemme i lille klokkerby har flere varer på hylden end disse butikker tilsammen!

På Hotel National som ligger højt placeret lige ud til havet, finder vi en plads i cafeen med en fantastisk udsigt over vandet og Havana. Her sidder vi en times tid, nyder en Mojito og læser lidt om områdets seværdigheder.

Turen tilbage til Havana Vieja foregår via Malecon – kystvejen rundt om Havana. Tænk sig - hvis pengemænd fik fat i de store fantastiske palæer, der ligger her med udsigt lige ud over havet! Hvordan ville denne fantastiske gade så ikke se ud. Fra Malecon fortsætter vi ned af Pradoen, som i Havanas storhedstid var en boulevard á la Champs Elyesses i Paris, men i dag er ligeså dårlig vedligeholdt som den øvrige del.

Vi ender dagens vandretur på vores hotel, hvor det er tid til en kop kaffe og til at nyde dagens sidste solstråler på tagterrassen.

Aftenens vandretur bringer os gennem det gamle Havana, som er i gang med at blive smukt restaureret, og her ser vi hvad det betyder, når der kommer penge til og alle de smukke bygninger bliver restaureret. Vi håber, at hele Havana engang igen med tiden kommer til at blive så smuk igen.

Vi finder den dejlige restaurant Europa, hvor vi får et ”godt” og billigt aftensmåltid akkompagneret af smuk klassisk musik fra klaver og klarinet samt saxofon.

Det cubanske køkken har indtil nu ikke imponeret os – det er ikke den højere gastronomi der præger, men vi bliver dog mætte og priserne er absolut rimelige.

På vejen hjem ser vi endnu et del af denne forunderlige verden – nemlig kø foran en bager, hvor man kan købe én type friskbagt brød. Der er fuld gang i bageriet, hvor der bages store mængder af et og samme type brød, som langes igennem lugen for ca. 4 kroner. Og klokken er altså ca. 23.00!

I dag skal vi først og fremmest nå 3 ting:

1.vi skal veksle penge
2.vores visum skal forlænges ud over 30 dage
3.vi skal tjekke op på aftalen om vores lejede bil

En dagligdags ting i Danmark som at hæve penge i en automat viser endnu engang, at det at være på Cuba, er som at deltage i en 50 år gammel film. Godt nok er der nogle meget få pengeautomater rundt omkring i byen, men dels er der meget lange køer foran dem, dels virker vores kort ikke i automaterne. Vi skal ind i en bank og medbringe vores pas, for at kunne hæve penge.

Heldigvis er der en bank ikke så langt fra hotellet, så dagens første spadseretur går dertil.

Forinden har vi konfereret med congiercen på hotellet om, hvordan vi skal forholde os med hensyn til forlængelse af vores visum. ”no problemos” - siger hun. Det skal hun nok ordne for os, så det er på plads når vi vender tilbage til hotellet i eftermiddag. Dejligt nemt og bekvemt.

Altså – afsted mod banken hvor vi efter forskellige forsøg, får hævet lidt penge. Det viser sig, at der er loft på størrelsen af beløbet vi kan hæve pr. dag, men pyt vi får da hævet kontanter nok til den næste uges tid. Vi bruger ikke ret mange penge om dagen, og vores hoteller de næste 4 dage er betalt hjemmefra, så vi skal blot have til mad og benzin.

Vores energi er ikke så stor i dag, så vi går en tur rundt i det restaurerede kvarter og ende på Plaza de Vieja – en af de smukkeste pladser i Havana – hvor vi sætter os i solen og nyder en kop kaffe, en øl fra eget bryggeri og lidt frokost, for den formidable sum af 80 kr.

Herfra spadserer vi ned igennem det ukendte Havana mod havnen, ser undervejs en skole for boksesport, som Stig mener at kunne genkende fra en tv-udsendelse med Ellen Hilligsøe og Paw Henriksen.

Vi fortsætter og har endnu engang bevæget os ind i områder, hvor vi er de eneste turister. Der er en livlig gadehandel, et stort grønt- og blomstermarked, hvor vi køber en ukendt frugt (viser sig at smage som en mellemting mellem marcipan og avocado), vi kommer forbi centralbanegården, som er en meget smuk bygning og pludselig er vi tilbage ved pladsen foran vores hotel.

I stedet for at gå på hotellet går vi fortsat ad veje vi ikke hidtil har været på og støder ind i en gågade, som tilsyneladende primært har butikker, der handler med lokale pesos – altså ikke turistbutikker. Der er en livlig handel og mange mennesker, men udvalget tiltrækker ikke os og vi tror ikke på, at der i disse butikker bliver solgt mange varer til turister, som kommer fra en helt anden verden med overforbrug og velfærd!

Vi vender benene og snuden mod Hotel Sevilla, hvor vi i morgen skal hente den lejede bil og får tjekket op på at alt er i orden, hvilket det viser sig indtil videre at være.

2 ud af dagens 3 opgaver er således på plads, og vi kan gå tilbage til vores eget hotel efter dagens 3. opgave.

Æv – bæv. Det viser sig, at vores ”søde” concierge ikke kunne hjælpe os. Vi skal selv henvende os på immigrationsmyndighederne, som ligger ½ times kørsel i taxi fra hotellet! Klokken er ved at være 16 – og hun mener da sagtens, at vi nok kan nå det i dag. Til gengæld har hun et show hun gerne vil sælge os til i aften. Hun kan rende os …............

Vi tjekker i vores udmærkede guidebog, og det viser sig, at immigrationsmyndighederne lukker kl. 15.00 – utroligt. Vi kan da ikke være de første som spørger om hjælp til en sådan opgave.

Vores visum gælder i 30 dage og skal forlænges inden da. I morgen forlader vi Havanna, og vi vil gerne have bragt orden på dette inden vi begiver os ud på egen hånd på Cuba.

Stig går på taget og nyder den sidste eftermiddagssol, mens Jette zapper lidt på internettet, mens vi samtidig tænker lidt over tingene.

Tilbage i fællesrum bliver vi hurtigt enige om at vende tilbage til Havana, efter vores 4 dages smuttur til den vestlige del af Cuba. Turen til den østlige del af Cuba fra vest, går under alle omstændigheder via Havana, og bydelen Miramar, hvor immigrationsmyndighederne ligger, har vi ikke set.

Det er her alle ambassader, diplomater og internationale virksomheder holder til, og samtidig er Miramar kendt for nogle fantastisk gode strande, så det er nok et besøg værd i nogle dage, hvor vi samtidig kan få ordnet forlængelsen af vores visum.

På internettet finder vi et godt strandhotel ”Hotel Cubanacan Copacabana”, som Stig ringer til og på sin sædvanlige charmerende blanding af spansk og engelsk (og lidt dansk) får kontaktet og bestilt et værelse for 3 nætter. Så nu ved vi altså hvor vi skal bo frem til den 12. marts (håber vi🤩).

Klokken er efterhånden blevet 20, men ingen af os er særligt sultne, så aftensmaden kommer til at bestå af en kop kaffe, en bolle fra morgenmaden og et par kiks, mens vi zapper lidt på fjernsynet og læser en bog.

I morgen skal vi op og pakke og for første gange bevæge os i bil ud på Cubas berygtede vejnet. Spændende.

Samtidig ved vi, at vi formentlig er uden internet det næste stykke tid, så hvornår vi får uploadet vores dagbog er svært at vide. Men I skal nok få besked når vi er klar igen.

Vågnede som sædvanlig tidligt ved trafikstøjen, men i dag gjorde det ikke så meget, da vi skulle op og pakke for at forlade Havana.

Vi spiste en god portion morgenmad da vi jo ikke viste hvad resten af dagen bragte, og sørgede også for at forsyne os med brød til resten af dagen.

Herefter checkede vi ud fra hotellet ved 10-tiden og aftalte at vi kom tilbage efter bagagen ½ times tid senere, når vi havde hentet vores udlejningsvogn på Hotel Sevilla 500 m. oppe ad gaden.

Vi skulle blive meget klogere!

På hotel Sevilla – hvor vi jo i går havde tjekket at vores udlejningsbil var klar – kendte man i udlejningsfirmaet i dag ikke noget til vores aftale. Og Rex Auto som vi havde lejet bil hos havde ikke til huse på Hotel Sevilla, men nede ved havnen et par kilometer derfra. Vi forsøgte at argumentere os fra situationen, men lige lidt hjalp det. Der var ingen bil til os og vi skulle henvende os hos Rex Auto. Altså ud på en mindre spadseretur :-).

Vi hastede derudaf og ænsede ikke Havanas fordums smukhed, men i stedet irriteret over denne form for cubaisme vi nu 2 dage i træk havde været ude for - ”vi er venlige og hjælpsomme, når der er penge i det for mig”.

Langt om længe fandt vi Rex Auto og humøret steg igen. Nu kunne det ikke vare længe før vi var i besiddelse af egen vogn – dejligt.

Vi skulle blive meget klogere!

Inde i et lille glasbur sad en fortravlet mand og ude på pladsen med udlejningsbilerne rendte en lille mekaniker rundt og klargjorde bilerne.

Endelig blev det vores tur og vi afleverede vores lille hvide voucher, som vi havde med hjemmefra. Bilen er lejet og betalt dyrt hjemmefra for 35 dages leje.... Og hvad sker der så?

Manden i buret vil ikke anerkende vores lille hvide voucher – han vil have en blå! og hans kommentar til os var bare ”velkommen til Cuba”.

Sådan en har vi bare ikke og kan ikke give ham. Vi forsøger at forklare ham, at vi kun har fået den hvide med fra Danmark. Han kan også se på sin computer, at vi har lejet og betalt en bil, men han er nødt til at ringe et eller andet sted hen og få godkendt at bilen må udleveres til os uden en blå voucher..

Desværre er der ikke nogen i den anden ende som tager telefonen, og da han endelig får kontakt vil de ringe tilbage om 5 minutter..........

Vi ordner i mellemtiden de kontraktmæssige forhold og må yderligere betale 8.000 kr. for forsikringer etc. - det vil sige at vi nu næste har købt en kvart bil - som de fortsat ikke vil udlevere til os......... Og der er i øvrigt også lige det problem, at vi ikke kan leje en bil i 35 dage, som vi har gjort, men kun i 30 dage. Hvilken vil sige, at vi ved udløbet af de 30 dage, skal genleje bilen for de resterende 5 dage. Hvis vi altså får en bil!

Jette er parat til at bede dem alle rende sig et vist sted og tage direkte i lufthavnen for at vende tilbage til Danmark, men i stedet går Stig igen ind til manden i buret og forklarer ham, at han får yderligere 15 minutter og ellers må de annullere hele vores aftale!

10 minutter efter har vi vores bil! Og kan nu hente vores bagage og forlade Havana 2½ time senere end beregnet.

Herefter går alt godt igen – men sikke en start på en dag.

På vej ud af Havana kører vi til Hotel Copacabana og sikrer os, at der står et værelse klar til os fra den 9. marts. Det ser ud til at være et dejligt hotel og vi aftaler med de søde piger i receptionen, at vi får et værelse med balkon, havudsigt og internetopkobling.

Så er det videre mod Vinales-dalen.

Trafikken bliver mindre og mindre og da vi første er på motorvejen er der næsten ingen biler, men til gengæld cykler, hestevogne, fodgængere og oksekærrer. Alle trafikanter kører i alle mulige retninger, og skifter retning samt krydser motorvejen, når de finder det nødvendigt. Hvorfor er det lige vi er så hysteriske i Danmark, når der er en spøgelsesbilist på motorvejen – her på Cuba er det i hvert fald ikke noget problem.

Ved alle afkørsler og broer står masser af mennesker som tomler eller venter på bussen.

Og apropos bussen – hvorfor skal alle sidde ned i en bus. Her ude på landet på Cuba går man op bag i bussen og stillet sig på ladet af en meget gammel lastbil – der kan stå mange passagerer bag i sådan en bus..............

Efter 3 timers kørsel kommer vi til vores hotel – et fantastisk bedårende og smukt beliggende hotel, hvor vi bliver indlogeret. Alle værelser vender mod dalen og vi har en helt utrolig udsigt ud over dalen og Vinales by. Og er her ingen trafikstøj.

Vi går ned i den lille butik og køber en flaske vin og lidt cola, og bagefter går vi ned og ser på tobaksmarkerne og får en snak med Pedro.

Pedro fortæller os, hvordan han håndplukker tobaksbladene og hænger dem til tørre. Han fortæller også en helt masse andet som vi ikke helt forstår, og til sidst køber vi et par cigarillos friskrullede af ham. Sikken en dejlig oplevelse.

Vi tilbringer et par timer på balkonen med en rom og cola, nyder udsigten og stilheden og ved 19.30 går vi over på hotellet for at spise lidt aftensmad.

Restauranten og maden er et kapitel for sig. En rigtig gammeldags spisesal med højt til loftet, hvor 3 tjenere har rasende travlt med at servicere dagens gæster. Det tager lidt tid at få spisekortet og vinen skal købes i baren inden ved siden af, men alt lykkes og vi får vores 2 retter mad. Igen ikke den store kulinariske oplevelse, men vi bliver mætte og det er det vigtigste.

Vi slutter aftenen nede i baren med et par Mojito og har nu lært, at man på Cuba skal bede om ½ spiritus i sine drinks, for ellers bliver de meget stærke.

Vi falder i søvn til total stilhed og mørke.

Saa forlader vi Vinales og koerer til Cubas naesten vestligste punkt Maria La Gorda. Det bliver som forventet en lang koeretur, hvor vi - bortset fra i byerne undervejs - naesten ingen andre trafikanter moeder.

Vejenes beskaffenhed goer, at man max. skal kunne forvente at koere 60 km. i timen, fordi man konstant skal vaere opmaerksom paa store huller i vejbelaegningen, hoeje kanter og i oevrigt ogsaa bloede trafikanter som pludselig kommer ud fra siden, f.eks. moeder vi paa turen bl.a. loesgaaende koer, heste og hunde.

Det lykkedes trods alt at komme frem til Maria La Gorda. hvor vi fik parkeret og afleveret voucheren paa vores forhaandsreservering og betaling for 2 naetter. UPS - ogsaa her ville de have en blaa voucher og ikke vores hvide ...... " and we ar fulled bookket". Det tog dog kun receptionisten 5 minutter, og saa havde vi et vaerelse og kunne blive indkvarteret.

maria La Gorda er bountyland - hvide sandstrande, palmer og turkisblaat vand i mange nuancer, her foregaar absolut ingenting, bortset fra en masse dykkerture. Omraadet er til dykning, snorkling og badning, afslapning og intet andet.

Vi spiste en hurtig frokost, og beslaglagde derefter 2 droemmesenge ved kanten af stranden. Her blev resten af eftermiddagen tilbragt, kun afbrudt af svoemme- og snorkleture i det turkisblaa hav.

Efter et godt bad og en omgang aftersun fik vi en drink i baren, hvorefter aftensmaden blev indtaget under aaben himmel med udsigt over et knaldsort hav.

Kvindernes kampdag og dagen hvor Cuba stiller urene 1 time frem pga. sommertid. Vi er altsaa nu 5 timr foran tiden i Danmark - i hvert fald indtil den sidste week-end i marts hvor Danmark gaard over til sommertid.

Vaagner kl. 7 - dvs. kl. 8 - hvorefter det er tid til morgenkaffe og dagbogsskrivning, derefter morgenmad.

resten af dagen er afsat til total afslapning paa 2 droemmesenge, kun afbrudt af noedvendige snorkelture i det 25 g. varme vand, for at koele de endnu varmere kroppe ned. Saa lang oejet raekker er der sand, palmer og klart, klart vand.

utroligt at man kan finde saadant et paradis og faa lov at opleve det for kun 600 kr. pr. dag incl. morgen- og aftensmad. Men saa er prisen selvfoeligelig ogsaa for 2 personer! Villa Maria La Gorda skal nok overleve......

Frokosten indtages i restauranten i skyggen og derefter er det fluks tilbage til solsengen - denne gang traekker vi dog lidt ind i skyggen.

Sidst paa eftermiddagen maa vi overgive os og vende tilbage til vores koelige rum sammen med vores ven "Hubert" - et lille firben som bor oppe under kippen i rummet og kun kommer ned til bordoverfladen naar han tror vi ikke er hjemme.

Vi bader og faar vasket saltet af kroppen, bliver smurt godt ind i aftersun og gaard derefter ud for at se lid mere paa Villa Maria La Gorda.

Hotelomraadet er blevet udbygget i takt med populariteten. Startende med husene nede paa stranden, for derefter at bygge bungalower paa traepaele i skovkanten. Lige nu er man i gang med yderligere at rydde et skovomraade, og vi regner med at der er for at udvide yderligere. Nogle af de penge der kommer fra hoteldriften skal senere anvendes til at forbedre vejen fra La Fe og ud til Maria La Gorda - dette er ogsaa meget tiltraengt.

Efter at have inspiceret de forskellige omraader er det tid til aftenens drink i baren og bagefter ser vi sammen med en masse andre fotograferende gaester den smukkeste solnedgang vi laenge har set.

Aftenen slutter paa terrassen foran restauranten, hvor vi indtager vores buffet og en god flaske vin.

Tilbage ved rummet faar Stig en sludder med naboen / en ung englaender som rejser alene rundt paa Cuba en maaneds tid. Han er et lef offer for Stigs vittigheder, saa Jette lister stille og roligt ind i seng med en god bog, mens de 2 mandfolk faar en snak om alt og intet.

Saa er vi her igen - dagbogen for 6.3 - 10.3 maa I have tilgode, da det ikke har vaeret muligt at lave forbindelse fra vores egen baerbare til internettet og derved kopiere vores rejsedagbog over til hjemmesiden. Billeder maa I ogsaa vente med. Bare alene det at vaere paa internettet koster den formidable sum af ca. 50 kr. i timen .......

Men lidt nyt skal I alligevel have. Det er endelig lykkedes at finde hoteller fra i morgen - dog har vi maattet lave om paa vores rejseplaner.

Det betyder at vi i morgen forlader Mirarmar i Havana og tager til Varadero til det hotel vi oprindelig foerst skulle frekventere fra den 2. april. Her bliver vi indtil 18. marts, hvorefter vi fortsaetter til Santa Clara og Trinidad. Vi har foreloebig reserveret hotel indtil 25. marts, og saa laver vi nye planer derfra.

Dagen i dag har fra morgenstunden vaeret en rigtig traels dag.
Foerst ringede Stig til hotellet i Varadero for at aendre vores reservation fra den 2. april til den 12. marts. I 5. forsoeg lykkedes det ham at finde een medarbejder, som fortalte at det var nemmere og billigere at bestille via internettet....

Saa besluttede vi at lave en ny reservation og derefter faa vores rejsebureau i Danmark til maaske senere at annullere den oprindelige. Det tager vi stilling til senere hen.

Det viste sig i oevrigt, at vaerelset var 150 CUC - 1200 kr. billigere ved at reservere via internettet - ikke saa lidt! Nej naermest halv pris. Velkommen til Cuba.

Derefter skulle vi til immigrationsmyndighederne for at forlaenge vores visum.

Paa vores 1. hotel i Havana Vieja havde vi faaet af vide, at det skulle ske herude i Miramar og vi havde endda faaet adressen.

Da vi fandt frem til kontoret kunne vi blot konstatere, at det rigtige kontor laa i Havana Vieja - og gaet hvor.... 5 minutters gang fra Hotel Saratoga, som var det hotel vi boede paa i Havana Vieja........

Fat i bilen og afsted til Havana Vieja - umuligt at finde parkeringsplads - Heller ikke hos Rex Auto hvor vi har koebt en kvart bil, kunne vi faa lov at parkere. Det lykkedes dog til sidst og vi fandt det rigtige kontor, hvor en dejlig dame fortalte os, at forlaengelsen kunne foretages i alle byer naar det oprindelige visum udloeber. Vi skulle blot koebe stempelmaerker i en bank og henvende os hos immigrationsmyndighederne i hvilken som helst by paa Cuba..............

Saa afsted efter frokost - vi var nemlig kommet for sent ned til morgenmad - vi fandt en restaurant paa Plaza Vieja, ventede en time, og konstaterede at alle som var kommet efter os fik deres mad, blot ikke os😠 saa blev vi s.. sure, bad om en regning og forlod stedet - stadig uden mad.

Der var nu kun eet at goere - vende tilbage til hotellet, hvor vi endelig kl. 16 fik morgenmad og frokost samt en dejlig badetur.

resten af dagen har vaeret god. Stig har set fodbold, Jette har laest og vi har sammen nydt alle jeres dejlige hilsner fra Danmark. Det er lige foer vi savner kulden, men kun lige foer.

I morgen tager vi videre til naeste badested og vil snorkle, laese, danse salsa og nyde livet.

Men foerst vil vi drikke vores mojito og den lokale oel faerdig, derefter vil vi over og have lidt aftensmad.

Godnat og tak til Danmark.

Morgenmaden var lige så imponeret som aftensmåltidet – men for vores vedkommende blev det dog kun til lidt havregryn/cornflakes samt lidt frugt. Vi kan bare ikke spise alt den gode mad.

Efter morgenmaden placerer vi vores efterhånden godt solbrændte/solskoldede kroppe på 2 drømmesenge og der bliver de resten af dagen - kun afbrudt at svømmeture, frokost og en lang spadseretur i vandkanten – indtil det er tid at vende tilbage til værelset og få skiftet tøj til aftensmaden. Jo – det er skam et hårdt liv at være på ferie!

Inden aftensmaden besøger vi internetcafeen, for at finde ud af om vi kan bruge vores egen bærbare – NEJ. Alternativt om vi kan anvende vores usb-stik. Det lader til der er nogle mulige løsninger, så i morgen vil vi forsøge at få opdateret vores hjemmeside fuldstændigt.

Resten af formiddagen bruges med at spisemad og derefter visit paa internetcafeen, hvor vi skriver nogle af dagbogens manglende dage ind.

Resten af dagen tilbringes paa liggestole ved stranden.

Bagefter igen visit paa internetcafeen, hvor vi til vores undren må konstatere, at det hotel vi har booket i Santa Clara fra den 18. - 19. marts er blevet annulleret. Nu maa se om vi kan finde nyt overnatningsmulighed og ellers bliver vi i Varadero en ekstra nat.

Jette bliver paa cafeen og får opdateret dagbogen helt, mens Stig gaar paa stranden med sin bog.

Efter endt skrivning – til den formidable pris af 80 kroner i timer – går Jette også på stranden, hvor resten af dagen tilbringes.

Og i dag skal vi prøve noget nyt i mange dage. Vi skal udenfor hotelområdet – slut med afslapning, og ind med kultur. I dag skal vi se paa den resterende del af Varadero, som viser sig at bestå af hoteller, turistbutikker og restauranter samt strand, strand og atter strand. Altså igen surrogat-Cuba og intet med virkeligheden at gøre, så efter en time var vi tilbage ved vores eget resortområde, fik frokost og indtog atter stranden.

Efter aftensmaden fik vi dagens virkelige oplevelse, nemlig et vandshow bestående af delvis synkronsvømning, ballet og dans dels i poolen og på pool-kanten. Nogle meget flotte piger i minimale badedragter (Stig ville gerne have nogle af dem med hjem:-)) samt nogle tilsvarende unge mænd lavede et fantastisk show der varede næsten 1 time. Utroligt at de bl.a. kunne holde sig så længe under vand, som de i nogle af programmerne gjorde!

Bagefter var det tid til godnat – som efter 2 timer blev afbrudt af en vedvarende banken på en nabodør. En af vores naboer havde tilsyneladende gjort sig utilbens og kunne ikke blive lukket ind, så han skiftevis bankede og hamrede på døren i en halv times tid. Da det endelig blev Jette for meget og hun gik hun for at pande ham én, var han enten over alle bjerge eller lukket ind. Men så fik vi da igen nattero.

Dagen starter igen i fitness-centret, herefter morgenmad og internetcafe. Det er vores sidste dag i Varadero, og vi er egentlig glade for at vi i morgen skal videre ud på Cuba, hvor der sker lidt mere end her.

Resort er gode til nogle dages afslapning, men så er det også det!

Dagens tema er som de andre dage i Varadero, strand og badning. Men derudover pakker vi ogsa vores kufferter igen, så vi er klar til at køre så tidligt som muligt i morgen.

I dag skal vi køre til Sancti Spiritus, hvor vi har en enkelt overnatning inden vi fortsætter til Trinidad. Det er en tur på 350 km. Og belært af tidligere erfaringer er vi tidligt oppe og er klar til at køre da kl. er 9.00.

MEN – der er vores bil ikke................ venstre baghjul er fladt. Pokkers også, ikke lige det vi synes vi har tid til i dag, men der er jo ikke andet at gøre end at skifte hjul, hvilket 2 søde medarbejdere fra hotellet er os behjælpelig med. Derefter ind til Rex Auto i Varadero, for begynde at køre ud på Cubas vej uden reservehjul, det tør vi bare ikke!

På vej til Rex Auto snakker vi om, at hvis de ikke har et reservehjul, må vi bare få en ny bil, men Rex Auto viser sig som sædvanlig fra sin ”venlige” side. Hvis hjulet ikke er eksploderet, må vi selv finde ud af at få det ordnet, men der er da en tankstation længere ude af vejen. Farvel og tak for hjælpen.............

Altså videre til tankstationen, og det viser sig da heldigvis, at hjulet baret havde mistet luftet – det gør vi også snart.

1½ time forsinket er vi endelig på vej og køre endnu en gang øst på. Vi kører først ad en ”større” hovedvej” og kommer atter igennem fattige områder fyldt med oksekærrer, cykler, hestevogne og alskens former for busser. Vi passerer undervejs den nok tarveligste by vi endnu har set på Cuba, mægtig stor, smal, mørk og med meget få asfalterede veje.

Mellem byerne er der store sukkerrørsmarker, bananplantager og afsvedning græsarealer og solen bager højt fra himlen. Efter 100 km vælger vi at fortsætte vores videre tur fra motorvejen, for at kommer hurtigere frem.

Vi gør en kort frokostpause i skyggen i motorvejens nødspor inden vi fortsætter turen. Landskabet har skiftet fra flere marker til bjergrige egne, men det er fortsat sukkerrøreren der dominerer, nu også sammen med tobaksplanter.

Efter 6 timers kørsel i stegende varme ender vi i Sancti Spiritus for finder vores hotel. Tilsyneladende den eneste renoverede ejendom i miles omkreds. Hotellet er utroligt charmerende og ligger på en dejligt plads lige overfor en berømt kirke og i nærheden af en gammel stenbro.

Vi bliver indlogere på nr. 12 med højt til loftet og larm fra gaden, men det er et dejligt rum og her er et koldt bad.

Byen er ligesom alle de andre byer på Cuba – flot i sine velmagtsdage, men nu præget af nedslidthed og fattigdom.

Hotellet er en meget gammel smuk ejendom, som også huser en udmærket restaurant, hvor vi indtager aftensmaden og en kold øl inden det er sengetid.

Køreturen i dag bliver ikke så lang – 100 km. - til Trinidad, hvor vi skal bo de næste 6 dage på et resort lidt uden for byen, men tæt på stranden. Herfra vil vi foretage dagsudflugter til de nærliggende områder.

Men først kører vi de 100 km. gennem bjergrigt terræn, og undervejs gør vi et par stop ved bl.a. en gammel sukkermølle, som nu er omdannet til turiststed med restaurant og gadesalg og også ved et udsigtspunkt højt oppe på en bakke, med en flot udsigt til markerne med sukkerør og bjergene i baggrunden.

På en tange 10 km. Uden for Trininad ligger vores hotel Brisas Trinidad del Mar, hvor vi ankommer ved 13-tiden. Der er tale om et all-inclusive hotel – ganske som i Varadero – men vores værelser vil først være kl. 16.00, dog kan vi godt få ”armbånd” på allerede nu og benytte os af hotellets faciliteter.

I første kig ser hotellet godt ud – desværre skal det senere vise sig, at pris, kvalitet, standard samt service (eller rettere mangel på) IKKE hænger sammen..............

Vi får en sandwich til frokost og hænger lidt ud, indtil klokken bliver 16.00, og værelset er klargjort.

1. værelse vi får har udsigt til havet – men er i øvrigt ved at falde sammen om ørerne på os. Tilmed har de vendt en af balustrene på altanen forkert :-), men da altanen heller ikke kan låses, bliver vi enige om at bede om et andet værelse senest fra i morgen.

Vi må også konstatere, at der skal betales ekstra for brug af sikkerhedsboksen samt hvis vi vil have køleskab/minibar på værelse (all inclusive +)

Stig får arrangeret en rundvisning til nogle andre værelser, og vi bliver enige om, at vi skifter værelse i morgen.

Hotellet har i alt 2 restauranter, 1 buffet og 1 a la carte. Sidstnævnte kan dog kun anvendes én gang under opholdet eller alternativt skal vi betale 160 kr. ekstra for at spise der igen. (det kan man kalde all inclusive ++).

Vi vælger buffetten. Ikke særligt appetitlig ift. til det vi kom fra, men der er da frisk salat og suppe. Til maden bestiller vi rosevin, som er tyndere end vand. Hvis vi vil have en anden vin, må vi betale 120 kr. ekstra (all inclusive +++)

Her bliver dejligt at være i 6 dage..............

Morgenmaden indtages igen i buffetrestauranten, med samme service og kvalitet som aftensmaden.

Vi skifter værelse og får et godt rum, som kan hænge sammen og i øvrigt er mere roligt. Går på stranden, hvor vi soler og bader indtil midt eftermiddag.

Tager en tur til Trinidad med bussen. Her regner vi med at kan få resten af dagen til at gå og evt. spise vores aftensmad, før vi vender tilbage til hotellet.

Det viser sig dog at Trinidad er hurtigt overstået eller også er vi ikke motiveret, så efter en times tid på rundtur ender vi med at få en kold øl i en dejligt gårdhave, hvorefter vi tager en taxi tilbage til hotellet og giver buffetten og hvidvinen en ny chance. Med samme resultat som i går og betaling for en ny flaske vin.

Hele dagen foregår på stranden, hvor vi lader op til aftenens besøg på a la carte restauranten.

På restauranten bliver vi vel modtaget og får vores bord. Tjeneren fortæller at vinen er den samme som i buffetrestauranten, så vi vælger endnu engang at betale for en anden vin og kigger lidt på menuen, som meget består af fisk.

Stig får suppe til forret og Jette vælger frisk frugt skåret i skiver og overhældt med likør (eneste forret uden fisk).

Hovedretterne hhv. grillet fisk og grillet kylling og til dessert ost til Stig og ananas surprice til Jette.

Jettes forret er anrettet i en halv ananas som er skåret på langs og består af ananas og melonterninger. Dejlig frisk.

Hovedretterne er halvlunkne og den grillede fisk viser sig at være dampet og derefter hurtig vendt på panden. Jettes kylling smager hverken af citron og flamberingen i rom er svær at få øje på.

Men dagens clou er desserten – Jettes ananas surprice er en ananas skåret på tværs og fyldt med – JA rigtig gættet - ananas og melonterninger. Dejlig frisk.

Midt mens vi er ved at spise desserten kommer tjeneren og vil have afregning for vinen! Til gengæld beder vi om menukortet for at bestille kaffe avec. Hverken menu, kaffe eller tjener ser vi igen........

Vi beslutter at vi i morgen vil se om vi kan finde et andet hotel i Santa Clara og forlade Trinidad før tiden, hvis det er muligt.

Vejen til Cienfuegos går langs med kysten og med bjergene på den anden side af vejen.

Det er søndag og der er ikke megen trafik i byen og på vejen mod Cienfuegos.

Til gengæld er der krabber. Og når jeg skriver krabber, mener jeg KRABBER. Sorte og røde i tusindevis. En stor del af dem mast i trafikken, men også mange levende, som forsøger at krydse vejen, for at komme ned til havet og parre sig! Tænk at være så elskovssyg, at man tør risikere sit liv for det ............... Det er et syn, som vi er overbeviste om skal ses, før man tror på det. Men vi har forsøgt at tage nogle billeder, der viser lidt af det.

Velankommen til Cienfuegos ser vi lidt på byen, som pga. søndagen er rimelig lukket, får lidt frokost og tager turen hjem langs dødsruten igen.

Vi har fundet ud af at der er endnu en restaurant på vores hotel – en cuba restaurant – den forsøger vi i aften, og ser om service og mad skulle overraske.

Overrasket blev vi – restauranten er lukket om søndagen – så det blev til pasta og vin på buffetrestauranten.

Vi er begge blevet godt snottede, så eftermiddagen tilbringes på værelset og balkonen med nogle gode bøger, ind i mellem lidt søvn og hosten og hakken.

I aften skal vi have god service og mad på cubarestauranten!

Snydt igen – også buffet og samme vin som de andre steder. Vi tager i stedet den store buffet med salat og pasta.

I morgen skal vi til Santa Clara.

Vi pakker og checker ud fra hotellet en dag før tid og må konstatere, at vi har et næsten fladt baghjul igen..........................

Morgenmaden springes over og i stedet kører vi lige så forsigtigt til nærmeste tankstation og får luft i hjulene igen.

Nærmeste vej til Santa Clara er hen over bjergene – en tur på ca. 80 km – så det skulle være til at overse.

Vejen snoede sig op og ned samt rundt og rundt. Læg samtidig vejens beskaffenhed, med mange huller og varmepukler, så blev det en meget lang og varm tur på ca. 3 timer før vi var i Santa Clara.

Hurtigste vej havde nok været via Sancti Spiritus – en tur på 160 km.

Santa Clara var stedet hvor Batista blev nedkæmpet af Che Guevarra, og der er oprettet et kæmpe mindemærke og mausoleum for ham i byen, som vi startede med at se. Derefter en rundtur i selve byen

Vores nye hotel ligger lidt uden for byen og er indrettet som en landsby med indkvartering i hytter.

Et charmerende og roligt sted til den formidable pris af 430 kr. pr. nat incl. Morgenmad.

Efter morgenmaden var det atter tid at pakke sammen.

Denne gang går turen mod Havana.

Vejen mellem Santa Clara og Havana er noget nær det bedste vi har oplevet, dog skal man stadig tage sig i agt for huller og varmepukler, som kan skade bilen gevaldigt, hvis man kommer med for høj hastighed.

Det er meget varmt og vi gør et par pauser undervejs for at strække benene og få lidt luft.

I Havana skal vi aflevere vores lejede bil, men først skal vi have tanket op og for første gang oplever vi benzinstationer som er løbet tør for benzin og sågar også en taxi, hvor passagerne må hjælpe med at skubbe bilen til tankstationen.

Det lykkedes dog at få fyldt benzin på og dernæst til Hotel Saratoga - hvor turen startede – for at checke ind og så ned og aflevere bilen.

Og hvorfor nu det? Vi skal jo først hjem den 11. april?

NEJ – vi har bl.a. været ramt af sygdom, så vi har besluttet at afkorte vores tur og har fået flybilletter hjem til Danmark og kulden den 27. marts.

Derfor er vi nu tilbage i Havana, hvor vi lige skal se de sidste seværdigheder, før vi vender tilbage og holder resten af ferien i Danmark.